LEGEPLADS

Fanø Skovlegeplads

Beskrivelse

Fanø Skovlegeplads ligger i naturskønne omgivelser midt i Fanø Klitplantage mellem Rindby og Sønderho. Stedet byder på udfoldelsesmuligheder og aktiviteter for både børn og voksne. Her kan man kaste sig over de mange forskellige legeredskaber, forhindringsbanen, sansepladsen - eller hvorfor ikke gå på opdagelse i Sherwood skoven eller læse et H.C. Andersen eventyr i Eventyrskoven? Skovlegepladsen har også et populært picnicområde med bænke, grill- og bålpladser samt et stort overdækket grillhus. Tag selv madkurven med, men husk at rydde op efter jer. Kilde: fanoeskovlegeplads.mono.net