Store Lommepengedag - logo

Oftest stillede spørgsmål

HVOR?

Hvor afholdes Store Lommepengedag?

Store Lommepengedag afholdes fredag d. 31. maj kl. 11-14 på RO’s Torv i Roskilde, i Rosengårdcentret i Odense og i Storcenter Nord i Aarhus – eller lige dér, hvor dit barn har lyst til at lave sin egen ‘butik’, f.eks. hjemme på vejen eller i fritidsklubben. Alle kan være med, lige meget hvor de bor – husk dog at spørge om lov, hvis I åbner ‘butik’ andre steder end hjemme ved jer selv, så I er sikre på, det er i orden.

HVORNÅR?

Hvornår afholdes Store Lommepengedag?

Det er fredag den 31. maj fra kl. 11-14, det går løs – altså dagen efter Kristi himmelfartsdag, som jo heldigvis er en fridag for de fleste. Men hvis dit barn laver ‘butik’ hjemme, hvor I bor – altså ikke i et af de tre storcentre – kan I jo helt selv bestemme ‘butikkens’ åbningstider.

TILMELDING

Mit barn er yngre end otte år/ældre end 12 år – må han/hun gerne tilmelde sig?

Det korte svar er “ja”. Store Lommepengedag henvender sig primært til børn i alderen 8-12 år, men det er helt ok, dit barn deltager, hvis du som forælder vurderer, at dit barn er stor nok til at være ‘købmand’ og sælge sine varer.

Dog har du som forælder selv ansvaret for jeres barn på dagen. Så det er altså din vurdering, hvor selvkørende jeres lille ‘købmand’ er.

MIT BARNS BUTIK

Er der regler for, hvilke varer mit barn må sælge i sin ‘butik’?
Dit barn må sælge lige, hvad han eller hun har lyst til – tegninger, hjemmelavet bagværk, trylletricks, lerfigurer eller noget helt femte. Hvis hun eller han ønsker at sælge fødevarer – f.eks. saftevand eller cupcakes, skal I huske at skrive på et skilt eller lignende, at det er “hjemmelavet”. Så er vi helt sikre på, kunderne ved, det kommer fra et privat køkken :o)

Må mit barn gerne dele butik med et eller flere andre børn?

Helt klart! Der må være lige så mange “købmænd” i hver ‘butik’, som der er plads til. Så længe I vurderer, at der er plads til alle børn og varer på ét bord. Der er nemlig ikke noget ekstra plads i storcentret udover det bord, I har booket. Bordene på RO’s Torv i Roskilde og i Storcenter Nord i Aarhus er 120×80 cm. I Rosengårdcentret er de lidt større, nemlig 180×75 cm.

Åbner dit barn ‘butik’ et andet sted end i et af de tre storcentre, bestemmer I selvfølgelig helt selv ‘butikkens’ størrelse – og hvor mange “købmand”, der skal være i butikken.

Er der et bestemt bord reserveret til mit barn, når vi ankommer til storcenteret på Store Lommepengedag?

Nej, det er der ikke. Bordene i storcentrene uddeles efter ‘først-til-mølle”-princippet, og man kan ikke reservere bestemt borde. Så har I ønsker til, hvor i storcenteret dit barn skal åbne ‘butik’, skal I sørge for at være der tidligt på dagen, så I kan vælge det bord, dit barn helst vil have.

Jeg har flere børn med – hvordan kan vi være sikre på, de kommer til at stå ved siden af hinanden?

Du kan desværre ikke reservere borde på forhånd, så har du tilmeldt flere børn til Store Lommepengedag, der gerne vil stå ved siden af hinanden, så sørg for at være i storcenteret i god tid, så I kan vælge nogle borde, der står ved siden af hinanden.

Hvad skal vi selv have med i storcentret på Store Lommepengedag – og hvad bliver stillet til rådighed, når vi har booket et bord?

Vi sørger for, at der er et ledigt bord til dit barn. Alt andet skal I selv medbringe. Det vil sige: De varer, dit barn vil sælge, prisskilte, byttepenge, hvis kunderne skal betale kontant og evt. dug eller anden dekoration til butikken.

Hvilken betalingsform skal kunderne bruge, når de køber varer i mit barns butik?

I bestemmer helt selv, om dit barn vil tage imod kontanter, eller kunderne skal betale med en mobil betalingsløsning. Hvis I vælger, at der skal betales med kontanter, skal I huske at have byttepenge klar i ‘butikken’.

Hvad hvis vi har spørgsmål på selve dagen – hvem kan vi så henvende os til?

Vi fra Store Lommepengedag vil være til stede i de tre storcentre på selve dagen, og vi kan også godt svare på enkle og simple spørgsmål. Vi kan dog ikke hjælpe med at stille børnenes ‘butik’ op, holde øje med varerne, passe småsøskende osv., så hvis du tænker, du har brug for en ekstra hjælpende hånd på dagen, anbefaler vi, du tager en bedsteforælder/god ven med. 

‘KØBMANDSKIT’

Hvad er det for et ‘købmandskit’, barnet får ved tilmelding?

Et købmandskit består af en mulepose, klistermærker, som kan bruges til prisskilte, blyant, viskelæder, t-shirt (i str. 8-10 år eller 10-13 år – I vælger størrelse, når I tilmelder barnet). Til de allerhurtigste er der også en sej powerbank.

Hvordan modtager vi ‘købmandskittet’?

Vi sender købmandskittet hjem til den adresse, I angiver ved tilmelding, via DHL.

Hvornår modtager vi ‘købmandskittet’?

I modtager ‘købmandskittet’ inden Store Lommepengedag. Præcis hvornår kan vi dog ikke sige, men vi pakker det og sender det, så hurtigt vi kan.

Vi har meldt vores barn til Store Lommepengedag , men har ikke modtaget noget ‘købmandskit’?

‘Købmandskittet’ bliver som sagt leveret inden Store Lommepengedag, men skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på [email protected].

Vi har modtaget ‘købmandskittet’, men t-shirten er for stor/lille – kan vi få den byttet?

Øv! Det er vi kede af. Vi har dog desværre ikke mulighed for ombytning, men vi håber, at dit barn er blevet glad for nogle af de andre ting i kittet.

SELVE DAGEN

Skal vi som forældre være til stede på dagen, eller kan vi trygt overlade børnene til jer, mens det står på?

I har som forældre selv ansvaret for jeres barn på dagen. Så det er altså jeres vurdering, hvor selvkørende jeres lille ‘købmand’ er. Så vi anbefaler, at I er indenfor rækkevidde og er klar, hvis barnet får brug for assistance undervejs.

Bliver der serveret mad og drikke til børnene på dagen?

Der er ikke forplejning på Store Lommepengedag. Skulle sulten melde sig, er der til gengæld masser af muligheder rundt omkring i centret for at købe lidt mad til både store og små.

Hvordan kommer vi hen til centret?

I skal selv sørge for transport. På centrenes hjemmesider kan I se, hvordan man nemmest kommer derhen med offentlig transport, hvis I ikke kommer i egen bil.

Dem finder I her:

https://rosengaardcentret.dk/find-vej/

https://rostorv.dk/alt_om_ros_torv/find_ros_torv/

https://www.storcenternord.dk/find-vej/

VIDEOER MED TIPS OG TRICKS

Hvad er det for nogle videoer, vi skal se?

Inden Store Lommepengedag fredag den 31. maj modtager I i alt seks korte videoer, som giver inspiration til, hvordan dit barn bliver en sej “købmand”. Videoerne kommer én gang om ugen til den mailadresse, du har angivet ved tilmelding.

Jeg ønsker ikke at modtage mails og videoer vedr. Store Lommepengedag. Kan jeg afmelde dem?

I bunden af hver mail er der et link, hvor du kan framelde dig at modtage flere mails. Du skal dog være opmærksom på, at du og dit barn vil gå glip af nogle vigtige informationer om selve dagen, så vi anbefaler, at du følger forløbet helt frem til Store Lommepengedag.

AFMELDING

Vi har meldt os til Store Lommepengedag, men kan alligevel ikke komme, hvordan melder vi afbud?

Det er vi da kede af at høre. Send venligst en besked til os på [email protected], så sørger vi for at melde jer fra, så et andet barn i stedet for muligheden for at åbne ‘butik’ på Store Lommepengedag.

KONTAKT OS

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].