Flugtkongen Lorentzen

Lidt om historien

Nu skal du høre den spændende historie om Flugtkongen Lorentzen.

Lorentzen levede for mere end 100 år siden og sad tit i fængsel. Men når han kom bag lås og slå, var han ekspert i at flygte igen. Og hans sidste flugt fra Horsens Statsfængsel var den VILDESTE!

Lyt til historien og løs derefter opgaverne længere nede på siden.

Du kan både læse opgaverne på skærmen eller hente dem som en PDF, du kan printe – spørg evt. en voksen om hjælp.

Tryk på de røde PLAY-knapper for at få læst ordforklaringer og spørgsmål op.

Start historien ved at trykke på den store gule knap lidt længere nede.

Rigtig god fornøjelse!

Foto: FÆNGSLET

   Ordforklaring

Skummelt: Når noget er lidt uhyggeligt, hemmeligt og måske også lidt ulovligt!

Snedig: Når man er særlig smart og klog.

Mulm: Når noget er mørkt.

Seriekriminel: Når en person bliver ved med at gøre noget, der er ulovligt.

Straffeattest: Der, hvor politiet skriver de ulovlige ting, en person har gjort, ned.

Gangsterfilm: Film med forbrydere med masser af våben.

Værdigenstande: Ting, der er mange penge værd – f.eks. smykker.

Karriere: Et arbejde. Hvis man f.eks. er professionel fodboldspiller, har man en karriere som fodboldspiller.

Opfindsom: Når man er god til at finde på og få gode idéer.

Guldsmed: En, der laver smykker.

Kostbarheder: Dyre ting – f.eks. smykker.

Forbrydelser: Når man gør noget, der er ulovligt – f.eks. stjæler.

Samvittigheden: Følelsen af, hvad der er rigtigt og forkert.

Legendarisk: Når noget er berømt.

Kim Larsen: En populær dansk sanger, der nu er død.

Celle: Der, hvor fangerne sover i et fængsel.

Granvoksen: At være stor og voksen.

Stoppenål: Nål til at lappe huller i strømper med.

Puds: De grå striber der er mellem murstenene på et hus.

Klaustrofobi: Når man er bange for små lukkede rum.

Lillejuleaften: Dagen før juleaften, altså d. 23. december.

Ak og ve: Når man er ærgerlig over noget.

Arkæolog: En, der graver efter gamle ting i jorden.

Spektakulær: Når noget er helt særligt.

Lyt til historien

Tryk på den gule knap for at høre historien. Lav opgaverne bagefter.

 

   Spørgsmål og opgaver

Sådan gør du:

1. Find et stykke papir og en blyant.

2. Begynd med spørgsmål 1 og find det svar, du tror, er det rigtige.


3. Skriv bogstavet, der står ud for svaret, ned som det første på dit papir.


4. Gør det samme med resten af spørgsmålene.

Har du skrevet de rigtige bogstaver, får du det hemmelig kodeord!

Hvis du har tid og lyst, kan du herefter lave ekstraopgaverne nederst på siden.

1. Hvorfor kom Lorentzen tit i fængsel?

A: Han kørte for stærkt
P: Han var tyv
S: Han var tit oppe at slås

2. Lorentzen var særligt god til.. hvad?

O: At bryde pengeskabe op
K: At kravle over høje plankeværk
L: At løbe fra politiet

3. Hvilken filmstjerne mindede Lorentzen om?

T: Jokeren fra Batman
L: Egon Olsen
K: Sorteper

4. I hvilket årstal blev Lorentzen født?

Ø: 1796
I: 1896
Å: 1996

5. Hvor mange gange flygtede Lorentzen?

U: 10
K: 12
T: 14

6. Hvilket nummer havde den celle, hvor Lorentzen sad fængslet?

I: 7
G: 17
A: 27

7. Hvor mange kilo tabte Lorentzen sig under udgravningen af sin tunnel?

T: 5
L: 15
M: 25

8. I hvilken by ligger det fængsel, Lorentzen flygtede fra?
A: Horsens
U: Herning
E: Helsinge

9. Hvor lang var tunnelen, som Lorentzen gravede?

N: 18 meter
P: 23 meter
A: 28 meter

10. Hvad gjorde Lorentzen af alt det jord, han gravede ud af tunnelen?

A: Han spiste det
Y: Han gemte det under sengen
D: Han skyllede det ud i toilettet

1. På bagsiden af papiret: Tegn Lorentzens flugttunnel som, du tror, den så ud.

2. Find et målebånd og mål 18 meter. Så lang var tunnelen!

3. Find en stor nål eller en teske og se, hvor dybt et hul du kan grave i jorden. Husk lige at spørge en voksen om lov først!

HENT OPGAVER SOM PDF