Legeplads på toppen af et p-hus
Er du og ungerne på udkig efter en ny, sjov legeplads, så har vi fundet en ret sej en af slagsen: En legeplads, der ligger på toppen af et p-hus i 24 meters højde!
For i Nordhavn i København ligger Konditaget Lüders nemlig – et kæmpe stort offentligt rum på toppen af et p-hus med plads til leg, aktiviteter og træning.
Her er både trampoliner, klatretårne, gynger – og masser af plads til at lege og tumle og ha’ det sjovt :o)
Med fantastisk udsigt over vandet!
Og udover de mange lege- og aktivitetsredskaber, så har legepladsen også noget andet ret sejt:
Nemlig den fine udsigt over byen og vandet, hvor I i klart vejr vil kunne se en masse af byens huse og bygninger – samt skibe på vandet :o)