Til de kolde efterårsdage: Varm kakao med skumfiduser

Hjemmelavet varm kakao med skumfiduser

Perfekt til de kolde dage

Findes der noget bedre end en kop varm kakao på kolde og blæsende efterårsdag efter en tur på legepladsen eller i skoven med ungerne?

Nej, vel? Det synes vi heller ikke!

Og derfor får du her opskriften på verdens måske lækreste varme kakao – med skumfiduser!

Sådan gør du

Ingredienser til to voksne og to børn:

25 gram kakaopulver

25 gram mørk chokolade

4 spsk rørsukker

1 dl vand

1 liter mælk

12 stk. skumfiduser

Fremgangsmåde:

Bræk den mørke chokolade i stykker og rør den sammen med kakaopulver, rørsukker og vand under langsom opvarmning. Lad det koge under omrøring et par minutter.

Tilsæt mælk og varm op under jævn varme, mens du rører rundt, så kakaoen ikke brænder på.

Når kakaoen er rygende varm, serverer du den i store krus med skumfiduser på toppen. Mums!

Velbekomme!

Kilde: mambeno.dk