Når du ser et stjerneskud..
Sådan lyder det i en kendt Disney-sang – og i de her dage kan det rent faktisk være, du og ungerne får mulighed for at sende jeres ønsker afsted.
For i begyndelsen af ugen – og hvis I befinder jer et mørkt sted med frit udsyn til nattehimmelen – kan I nemlig være heldige at se ikke bare ét, men MASSEVIS af stjerneskud!
100 stjerneskud i timen
I juli og august passerer Jorden nemlig forbi meteorsværmen Perseiderne, som er en af årets største stjerneskudsstorme.
Og da det topper mandag og tirsdag, vil der i de her dage være ekstra gode chancer for at se masser af stjerneskud – og faktisk helt op til 100 stjerneskud i timen!
Så kryds fingre for klart vejr og giv ungerne en varm trøje på – og tag dem med ud for at spotte stjerneskud, når det bliver mørkt.
God fornøjelse!
Kilde: nyheder.tv2.dk / videnskab.dk