GoLittle Update: Corona, mutationer og kampen om vacciner

Coronavaccine - covid-19 vaccine

Lidt om historien

Med GoLittle Update kan du blive MEGA klog på en af ugens vigtigste nyheder. I denne udgave om corona, mutationer og kampen om vacciner

Lyt til historien og løs herefter opgaverne længere nede på siden – der er også en tegning, du kan farvelægge, mens du lytter.

Du kan både læse opgaverne på skærmen eller hente dem som en PDF, du kan printe – spørg evt. en voksen om hjælp.

Tryk på de røde PLAY-knapper for at få læst ordforklaringer og spørgsmål op.

Start historien ved at trykke på den store gule knap lidt længere nede.

Rigtig god fornøjelse!

Foto: iStock/Ridofranz

   Ordforklaring

Wuhan: En by i Kina, hvor mennesker første gang blev syge med COVID-19.

Corona: Navnet på den virus, man bliver smittet med, som kan give sygdommen COVID-19.

COVID-19: Navnet på den sygdom man kan få, når man bliver smittet med coronavirus.

Virus: Bittesmå levende perler, også kaldet partikler, man kan blive syg af, hvis de kommer ind i kroppen. De er så små, at man ikke kan se dem.

Fiskemarked: Et marked, hvor man sælge fisk og andet mad.

Lungebetændelse: Når man bliver smittet med virus kan man få betændelse i lungerne. Så hoster man og kan få ondt, når man trækker vejret.

Grønhakker: En stor, fed og mega klam grøn snotklat!

Lynets hast: Når noget går sygt hurtigt. Lige så hurtigt som et lyn bevæger sig. Og det bevæger sig ret hurtigt!

Vaccine: En indsprøjtning, man får i kroppen, som beskytter mod at udvikle en bestemt sygdom.

BioNTech og Pfizer: To medicinfirmaer der har lavet en vaccine mod COVID-19.

Bivirkning: Når man f.eks. kan få hovedpine af at blive vaccineret mod COVID-19 (eller andre sygdomme) kaldes det en bivirkning. Altså noget lidt irriterende og ekstra, der desværre kan følge med en vaccine.

Mutation og mutere: Når en virus ændrer sig og bliver til en ny slags virus, muterer det. Den nye virus kaldes så for en mutation.

Forsker: Mega klog type der f.eks. undersøge hvordan man bliver smittet med corona-virus. Det er også forskere, der udvikler vacciner mod f.eks. COVID-19.

Lyt til historien

Tryk på den gule knap for at høre historien. Lav opgaverne bagefter.

 

   Spørgsmål og opgaver

Sådan gør du:

1. Find et stykke papir og en blyant.

2. Begynd med spørgsmål 1 og find det svar, du tror, er det rigtige.


3. Skriv bogstavet, der står ud for svaret, ned som det første på dit papir.


4. Gør det samme med resten af spørgsmålene.

Har du skrevet de rigtige bogstaver, får du det hemmelige kodeord!

Hvis du har tid og lyst, kan du herefter lave ekstraopgaverne nederst på siden.

1. I hvilket land blev mennesker først syge af COVID-19?

H: Kina
O: USA
M: Danmark

2. Hvad er corona?

P: En sygdom
O: En virus
I: En by i Kina

3. Hvad er COVID-19?

W: En vaccine
E: En særlig type medicin
S: En sygdom man kan få, hvis man er smittet med corona-virus

4. Hvordan smitter corona?

P: Gennem små dråber af spyt
E: Den smitter kun på hospitaler
G: Den smitter slet ikke

5. Hvad gjorde lande over hele verden for at undgå smitte med corona?

H: Lukkede for varmen
I: Lukkede skoler og butikker
M: Gjorde det forbudt at sælge fisk

6. Hvor lang tid kan det normalt tage at udvikle en vaccine?

O: Op mod ti uger
L: Op mod ti måneder
T: Op mod ti år

7. Fra hvilket land kommer den første godkendte vaccine i Danmark?

O: Danmark
P: Rusland
A: USA

8. Hvad er bivirkninger?

U: Når en vaccine ikke virker
L: Hvis man f.eks. får hovedpine af at blive vaccineret
R: Når man ikke vil vaccineres

9. Hvorfor vaccinerer man ikke alle i hele verden med det samme?

E: Der er ikke lavet vacciner nok endnu
F: Corona er kun udbredt i Europa
A: Fordi mange lande ikke vil vaccinere

10. Hvad hedder det, når et virus pludselig ændrer sig?

U: Det roterer
E: Det vender
R: Det muterer

1. Tryk her og hent en tegning, du kan printe og farvelægge, mens du lytter til historien. Har du ingen printer, så tegn en tegning af det, du glæder dig allermest til at lave, når vi igen må være mange sammen.

2. Spørg din mor eller far om de vil hjælpe dig med at finde ud af, hvilke bivirkninger der f.eks. er ved hovedpinepiller. Du må KUN gøre dette sammen med en voksen.

3. Lav en liste over det, du synes, er værst og bedst ved at være hjemme pga. corona.

HENT OPGAVER SOM PDF HENT TEGNING SOM PDF