På ferie i Split
Kroatien er et skønt land at holde ferie i – og ikke mindst langs kysten som er det perfekte sted at tage på ferie med ungerne.
Og hvis du og ungerne skal afsted, så har vi her fundet ti fantastiske steder for børn i den kroatiske storby Split.
1. Opdag den gamle bydel
Foto: Diocletian’s Palace
Er man i Split, kan man ikke rigtig komme uden om en gåtur i den gamle og ret fine del af byen – Diocletian’s Palace.
Her kan I opleve bylivet, de mange butikker og den hyggelige stemning – eller I kan tage en tur op ad de mange trin op til toppen af klokketårnet og se den fine udsigt over byen.
2. Masser af leg i et stort legeland
Foto: Toy & Jay
Er vejret en dag gråt og overskyet, er det oplagt at bruge dagen i et sej legeland – og sådan et findes der i den nordlige del af Split.
Toy & Joy hedder det, og her er der alt fra klatretårne og rutsjebaner til boldrum og legehjørne til de mindste.
Og det bedste af det hele – det er gratis!
3. Spist jer mætte i lækre falafler
Foto: Daddy Cool
Uden mad og drikke, duer rejsehelten ikke!
For det kræver selvfølgelig også lækker mad, når man er på ferie – og sådan noget kan I få ved Daddy Cool.
En skøn restaurant i midten af byen, hvor I kan få blandt andet lækre falafler og hummus. Mums!
4. Besøg en stor fin park
Foto: visitsplit.com
Vil I en dag strække benene lidt (og er ungerne store nok til at kunne gå en længere tur), så gå en tur i den fine park – Marjan-parken.
Her kan I blandt andet gå langs vandet – og så er der også flere fine udkifsposter med udsigt over byen.
5. Plask rundt i et sjovt vandland
Foto: Aquapark Dalmatia
Hvis I en dag vil lidt væk fra storbyen og nopleve noget med fart over feltet, så findes der et sejt vandland kun lidt mere end en times kørsel fra Split.
Vandlandet hedder Aquapark Dalmatia og her er både legeområder, vilde vandrutsjebaner og skøn jacuzzi til mor og far.
6. Opdag et fint gammelt fort
Foto: Klis Fortress
Lidt inde i landet og lidt nord for byen ligger et sej gammelt middelalderfort – Klis Fortress hedder det.
Her kan I gå på opdagelse med ungerne – og når I trænger til pause så nyde den fine udsigt over Split.
Og så var det i øvrigt også her en del af Game of Thrones blev optaget (mon ikke mor og far synes, det kunne være sjovet at opleve?).
7. Tag på stranden med ungerne
Foto: visiting-split.com
Kroatien har en lang kystlinje med en masse skønne strande – og en af dem, der er gode at tage ungerne med på, er Kašjuni Beach, der ligger helt ude på “spidsen” af Split.
Den lidt afsides beliggenhed gør nemlig stranden lidt mere rolig end de ellers velbesøgte bystrande.
Så pak ungerne i badetøjet og tag en rolig dag på stranden.
8. Se flotte vandfald i en stor nationalpark
Hvis I en dag vil have en lidt roligere dag med ungerne, så bør I sætte nationalparken Krka National Park på jeres liste.
Her er de fineste vandfald og en gangsti gennem skovene, som ungerne kan løbe på.
9. Opdag livet under vandet
Foto: semiSUBMARINE Split
Tag ungerne med på en tur – ned under havets overflade.
For med semi-ubåden semiSUBMARINE, som er udstyret med store vinduer placeret under vandoverfladen, kan I nemlig “dykke ned” under vandet og se fiskene og livet på havets bund.
10. Spis lækker, kroatisk mad
Foto: Konoba Laganini
Ingen tur til Kroatien uden også at prøve den lokale mad.
Og et af de steder, I kan det, er på restaurant Konoba Laganini, hvor I kan nyde den kroatiske mad – som er præget af landets placering tæt på Italien, Grækenland og Tyrkiet og derfor byder på både kød-, pasta- og fiskeretter
Rigtig god ferie!
Coverfoto: visitsplit.com