Eksempel #3 – til 66 millioner skattekroner

Dette indlæg er oprindeligt postet på Facebook og på LinkedIn.

Klik her for at læse indlægget og kommentarerne på Facebook.
Klik her for at læse indlægget og kommentarerne på LinkedIn.

I mine seneste opslag har jeg valgt at beskrive en række eksempler på en, mener jeg, sjusket, tilfældig og på visse punkter decideret fejlagtig vurdering af ansøgningerne til et offentligt udbud af et kommende public service lydunivers til børn til 66 millioner skattekroner.

Fejlene er så mange og, mener jeg, så grove, at udbuddet bør gå om.

Det mener Radio- og tv-nævnet, der har stået for udbuddet og evalueringen af ansøgningerne ikke, hvorfor jeg har valgt at beskrive en række eksempler, så du selv kan vurdere, hvad du synes.

Og jeg er helt med på, at jeg med mine mange og lange opslag kan fremstå som både bitter, en dårlig taber og “en mand med en sag”, der har set sig sur på systemet. Det er ikke min hensigt.

Men jeg mener, at Radio- og tv-nævnets rolle og ageren nu er blevet så principiel, at det ikke endnu engang må ende i juridisk udenomssnak og forskellige versioner af det sædvanlige standardsvar: “Vi har ikke lavet fejl. Der er ikke noget at komme efter.”

Det mener jeg i høj grad, der er. Derfor har jeg valgt at beskrive disse fejl så grundigt og objektivt, som jeg kan. Men da jeg er part i sagen, er du meget velkommen til at udfordre fremstillingen.

Hvis du mangler forhistorien, så læs mine tre tidligere opslag.

Eksempel #1 var 67 siders helt essentielle bilag til vores, GoLittle PLAYs, ansøgning, som Radio- og tv-nævnet ikke havde udleveret til den ekspert, de selv havde bestilt til at vurdere den.

Eksempel #2 var forskelsbehandling af ansøgerne i Radio- og tv-nævnets vurdering af brugen af sociale medier og manglende viden om aldersgrænserne på disse.

Og nu følger eksempel #3: En faglig forkert ekspertvurdering af indholdskategorien børnefiktion og -drama.

Lidt forhistorie:

GoLittle PLAY har siden 2021, som de eneste i Danmark og dermed også som eneste af de fire ansøgere til udbuddet, udviklet og drevet et meget stort og bredt lydunivers for børn uden offentlig støtte.

Bl.a. har vi selv finansieret det allerdyreste, man overhovedet kan producere, nemlig nyskrevet dansk børnefiktion og -drama. Noget, der tidligere ellers stort set kun har været finansieret af public service-midler og andre støtteordninger.

Vi har gjort det selv og uden støtte, fordi vi synes, det manglede – også inden udbuddet til 66 millioner kom på bordet.

I vores ansøgning til det kommende lydunivers havde vi derfor lagt stor vægt på netop vores erfaring med udvikling og produktion af dansk børnefiktion og -drama, da ingen andre i nyere tid har skabt så meget af netop dét på lyd, som vi har.

I det nye lydunivers ville vi hæve barren yderligere og havde derfor lavet en forhåndsaftale om ansættelse af en af de største kapaciteter indenfor produktion af nyskabende dansk børnefiktion og -drama, såfremt vi vandt udbuddet. Det havde vi selvfølgelig beskrevet i ansøgningen.

Vi havde også udviklet en ambitiøs dramastrategi og indgået en underskrevet samarbejdsaftale med Manuskriptskolen for Børnefiktion om at skabe et helt nyt udviklingsmiljø for talenter, der skriver fiktion og drama til børn på lyd. Dette var naturligvis også beskrevet i ansøgningen.

I sin skriftlige evaluering af vores ansøgning skriver eksperten dog følgende om vores erfaring med børnefiktion og -drama:

“Et samarbejde med Skolen for børnefiktion omkring udvikling af ny drama skal fremhæves positivt, da drama ikke virker som en spidskompetence hos Golittle, der har mange faktaserier i sin portefølje og har vundet priser for lydbøger som ikke er det samme som egenudviklet fiktion.”

Det er korrekt, at vi i GoLittle PLAY udgiver mange faktaserier, da målgruppen netop finder disse relevante og er storforbrugere af den type indhold, hvilket bl.a. underbygges af DR og Danske Mediers store undersøgelse af børns lyttevaner fra februar 2024. Vi antager, at eksperten er bekendt med denne undersøgelse i forvejen, men såfremt det, mod forventning, ikke var tilfældet, havde vi vedlagt den som bilag og henvist til den i vores ansøgning.

På ansøgningstidspunktet havde GoLittle PLAY udviklet, produceret og udgivet i alt 95 episoder med nyskrevet dansk og dramatiseret børnefiktion i følgende serier:

• Mikkel og Molly (12 episoder)

• Rigtige røverhistorier med løg på (7 episoder)

• Heksene fra 6.B. (4 episoder)

• Vilfred og Clausen (7 episoder)

• 25 eventyr du aldrig har hørt (25 episoder)

• Underlandet (4 episoder)

• Noah på Eventyr (4 episoder)

• Mig og min kugleskøre moster (16 episoder)

• Sille og Sander (16 episoder)

Yderligere havde vi på ansøgningstidspunktet, som de eneste i Danmark, modtaget fire nomineringer for vores børnefiktion til Prix Audio, den officielle danske radio- og podcastpris. Det drejer sig om følgende:

• 2021: Årets lydbog – Sille, Sander og Rampularsen

• 2022: Årets lydbog – 25 eventyr du aldrig har hørt

• 2023: Årets fiktion – Den smukke svane

• 2023: Årets lydbog – Mikkel og Molly

Det på trods af at der hverken findes en kategori for børnefiktion eller for den sags skyld bare en generel børnekategori ved Prix Audio. Med andre ord er alle vores fiktionsserier nomineret i rene “voksenkategorier”, hvilket er, mener jeg, et kvalitetsstempel i sig selv.

På trods af dette konkluderer den ekspert, Radio- og tv-nævnet har hyret til at komme med en faglig vurdering af ansøgningerne, og hvis vurdering indgår i Radio- og tv-nævnets endelige afgørelse, altså at..:

“..drama ikke virker som en spidskompetence hos Golittle.”

Det, mener jeg, er faktuelt forkert.

Ingen andre i Danmark har udviklet, skrevet og produceret så meget ny dansk børnefiktion på lyd, som vi har gjort de seneste tre år.

Med andre ord er vi jo netop dem, der har den største spidskompetence indenfor netop produktion af drama og fiktion på lyd til børn i Danmark.

Hvordan det faktum kan blive forvandlet til den stik modsatte konklusion i en ekspertvurdering af et offentligt medieudbud til 66 millioner skattekroner, kan jeg ikke svare på.

Og når eksperten videre skriver, at vi..:

“..har vundet priser for lydbøger som ikke er det samme som egenudviklet fiktion.”

vidner også dette om manglende faglig indsigt i området.

At nogle af vores fiktionsformater helt lavpraktisk har været nomineret i en kategori med titlen “Årets lydbog” til Prix Audio, skyldes blot det begrænsede antal kategorier, der er til rådighed.

Det virker ikke til, at eksperten er vidende om dette.

Vi understreger ellers forskellen på netop lydbøger og fiktion i vores dramastrategi, der som nævnt også er en del af ansøgningen. Vi skriver bl.a:

“Ny børnefiktion på lyd, der adskiller sig fra oplæsning og klassiske lydbøger, er stort set ikke-eksisterende i Danmark og slet ikke i høj kvalitet.

Det har vi gerne villet lave om på i GoLittle PLAY, og derfor er vi i de seneste år dem, der har produceret mest originalt højkvalitets-børnefiktion i lydformat i Danmark. Vi har eksperimenteret med genrer, fortælleformer og nye måder at skrive på. Bl.a. har vi skabt serien 25 eventyr, du aldrig har hørt, der er nytænkte eventyr. Inspireret af det klassiske eventyr har vi genopdaget genren, hvor f.eks historien om Den grimme ælling i stedet bliver til historien om Den smukke svane, der er træt af sin skønhed og meget hellere vil være vild og grim end svømme rundt i byens gadekær og bare være pæn.

Med serien Vilfred og Clausen har vi lavet et nyt take på de klassiske lydbøger om Prop og Berta, som vi har oplevet stor efterspørgsel på ift. forældrene til vores yngste målgruppe. Vilfred og Clausen genbruger bl.a idéen om gentagne sætninger og udråb, som børnene kan råbe med på, men er udover dette sit helt eget format om en dreng og hans gode ven, den tossegode kæmpe Vilfred.

Ligeledes har vi skabt meget store dramaproduktioner som Heksene fra 6.B., der er skrevet af Victoria Mørk Madsen (Manuskriptskolen for Børnefiktion) og indspillet med flere skuespillere og et nyskabende lydunivers – samt Mikkel og Molly, skrevet af komikeren og manuskriptforfatteren Christina Sederqvist og indtalt af skuespilleren Esben Dalgaard.”

Jeg mener, baseret på ovenstående, at den valgte eksperts konklusion om, at “drama ikke virker som en spidskompetence hos Golittle”, og ekspertens sammenblanding af genrerne lydbøger og børnefiktion, er faktuelt forkert.

Jeg mener til gengæld, at eksemplerne tegner et billede af, at Radio- og tv-nævnet har valgt at indhente bistand fra en ekspert, der ikke besidder den nødvendige faglige indsigt i det område, vedkommende er sat til at ekspertvurdere: Lyd til børn.

Dette har, mener jeg, bidraget til en forkert bedømmelse af, i dette tilfælde, vores ansøgning.

I udbudsmaterialet står der i øvrigt følgende om selve baggrunden for udbuddet:

“2.2 Baggrund

Partierne bag medieaftalen for 2023-2026 er blevet enige om at udbyde et digitalt public-service-lydunivers med indhold til børn og unge. Forligspartierne ønsker at styrke udviklingen af børne- og ungdomsfiktion, så der også i fremtiden kan produceres relevant og originalt kvalitetsindhold på dansk til børn og unge.”

Altså angives selve baggrunden for udbuddet som, at forligspartierne ønsker at styrke udviklingen af børne- og ungdomsfiktion i fremtiden.

Jeg undrer mig derfor over, at GoLittle PLAYs store fiktionserfaring og vores ambitiøse dramastrategi, vi som eneste ansøger har udarbejdet, ikke fremhæves eller bare nævnes et eneste sted i Radio- og tv-nævnets evalueringsrapport, når nu udvikling af børnefiktion er selve baggrunden for udbuddet.

Børnefiktion nævnes faktisk ikke med et eneste ord i hele Radio- og tv-nævnets evalueringsrapport, selvom det angives som netop det, forligspartierne ønsker at styrke med udbuddet. Hvorfor, kan jeg kun spekulere i.

Og lad mig understrege det igen: Mit formål med opslagene er ikke at argumentere for, at vi skulle have vundet, men at alle ansøgere i et offentligt udbud skal vurderes fagligt korrekt og på lige vilkår. Det mener jeg ikke, at Radio- og tv-nævnet har sikret i dette udbud.

Det var eksempel nummer #3. Flere følger.