Dette indlæg er oprindeligt postet på Facebook og på LinkedIn.
Klik her for at læse indlægget og kommentarerne på Facebook.
Klik her for at læse indlægget og kommentarerne på LinkedIn.
Radio- og tv-nævnets formand har, i sit virke som advokat, været rådgiver for Aller Media, der er “Key client” i det advokatfirma, hvor formanden er ansat.
Som du måske ved, hvis du har fulgt med i mine seneste opslag, kårede Radio- og tv-nævnet i maj Aller Media som vinder af et lydunivers til børn til 66 millioner skattekroner.
Afgørelsen af udbuddet var millimeter tæt. Kun 0.2 point adskilte f.eks. den vindende ansøgning fra Aller Media og vores ansøgning fra GoLittle PLAY.
Aller Media fik 7.5 point, vi fik 7.3 point på en skala fra 1-8.
Men, som jeg har beskrevet gennem de seneste uger, mener jeg, at der er sket en lang række alvorlige sagsbehandlingsfejl, sjusk, forskelsbehandlinger og fagligt forkerte vurderinger af ansøgningerne.
Derfor mener jeg, at udbuddet bør gå om. Det mener Radio- og tv-nævnet ikke.
Det bringer mig til eksempel #6: Inhabiliteten.
Ingen medlemmer af Radio- og tv-nævnet, herunder Radio- og tv-nævnets formand, har erklæret sig inhabile i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne til udbuddet.
Det, mener jeg, burde være sket.
Radio- og tv-nævnets formand, Søren Sandfeld Jakobsen, er, udover sit virke som formand for nævnet, ansat som advokat i et af Danmarks største advokatfirmaer, Gorrissen Federspiel.
Her rådgiver Radio- og tv-nævnets formand Gorrissen Federspiels kunder inden for fagområderne “IP & Digital Business” og “Media & Entertainment”.
På det anerkendte branchesite Legal500 angiver Gorrissen Federspiel, at en af firmaets “Key clients”, altså vigtigste kunder, inden for netop de to fagområder, som Radio- og tv-nævnets formand dækker, er Aller Media – vinderen af lyduniverset til børn.
Så sent som i 2023 rådgav Radio- og tv-nævnets formand, i sit virke som advokat hos Gorrissen Federspiel, Aller Media i forbindelse med Aller Medias ansøgning om mediestøtte.
Disse forhold kan, mener jeg, skabe tvivl om upartiskheden hos Radio- og tv-nævnets formand i forbindelse med valget af Aller Media som vinder af et offentligt udbud til 66 millioner skattekroner.
Jeg har derfor stillet følgende spørgsmål til Radio- og tv-nævnet:
“Kan Radio- og tv-nævnet (..) oplyse, hvilke foranstaltninger nævnet har truffet for at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om formandens upartiskhed i forbindelse med kåringen af Aller Media som vinder at udbuddet?”
I et længere svar skriver Slots- og Kulturstyrelsen, der hører under Kulturministeriet og agerer sekretariat for Radio- og tv-nævnet, indledningsvis, at der:
“..ved modtagelsen af ansøgningerne til Lyduniverset til børn og unge blev foretaget en indledende vurdering af Radio- og tv-nævnets medlemmers habilitet. Dette blev endvidere drøftet i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne på nævnsmødet den 22. maj 2024, idet der er tale om en branche, hvor mange på den ene eller anden måde har haft kontakt til eller kender hinanden. Medlemmerne oplyste dertil, at ingen havde relationer ift. ansøgerne, som kunne påvirke deres vurdering af ansøgerne.”
Jeg mener, at denne vurdering fra medlemmerne selv af deres egen personlige upartiskhed i forhold til ansøgerne må betegnes som særdeles tvivlsom.
Det mener Radio- og tv-nævnet ikke, og derfor vil jeg forsøge at uddybe hvorfor.
Konkret i forhold til upartiskheden hos Radio- og tv-nævnets formand, skriver sekretariatet, at:
“..formandens arbejdsrelationer ikke medfører, at der foreligger forhold, som rejser tvivl om hans habilitet.”
Radio- og tv-nævnets sekretariat begrunder det bl.a. således:
“Der er efter sekretariatets vurdering ingen indikationer på, at formandens professionelle relation til advokatfirmaet vil kunne påvirke hans uvildighed i nævnsarbejdet, især fordi hans rolle i Gorrissen Federspiel og nævnet er klart adskilt, idet han som deltidsansat ikke indtager nogen ledende rolle i advokatfirmaet, og idet Gorrissen Federspiel ikke rådgav Aller Media vedrørende udbuddet af lyduniverset og derfor ikke har nogen særlig interesse i sagen.”
Jeg er ikke jurist, men jeg mener, at denne fremstilling er stærkt tvivlsom, fordi:
Et advokatfirma og en advokat, ledende rolle eller ej, lever af løbende at sælge timer til de kunder, de rådgiver.
Herunder, må man antage, særligt til advokatfirmaets “Key clients” – altså de vigtigste kunder.
I Forvaltningslovens § 3 står der bl.a.:
“Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
(..)
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
(..)
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.”
Jeg mener, at der netop kan argumenteres for både “økonomisk interesse”, “nær tilknytning til et selskab (..) der har en særlig interesse i sagens udfald” samt, at der “foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed”, når formanden for Radio- og tv-nævnet på den ene side, i sit virke som advokat hos Gorrissen Federspiel, agerer juridisk rådgiver for firmaets “Key client”, Aller Media, og på den anden side, i sit virke som Radio- og tv-nævnets formand, står i spidsen for at kåre netop Aller Media som vinder af et offentligt medieudbud til 66 millioner skattekroner – uden at erklære sig inhabil.
Ligeledes mener jeg, at ovenstående forhold er i direkte modstrid med sekretariatets bemærkning om, at:
“Medlemmerne oplyste dertil, at ingen havde relationer ift. ansøgerne, som kunne påvirke deres vurdering af ansøgerne.”
Jeg mener, at Radio- og tv-nævnets formand netop har en relation til Aller Media, der kan påvirke formandens vurdering af ansøgerne.
Det mener Radio- og tv-nævnet ikke.
Og bare lige endnu engang: Jeg argumenterer ikke for, at GoLittle PLAY skulle have vundet udbuddet. Jeg argumenterer for, at alle ansøgere til et offentligt udbud skal behandles ordentligt og på lige vilkår.
Det, mener jeg ikke, er sket i dette tilfælde.
Tværtimod mener jeg, at det igennem en lang række eksempler er sandsynliggjort, at 0.2 point, og måske også mere, i den samlede vurdering af de enkelte ansøgere, ville have været fordelt anderledes, om sagen havde været behandlet korrekt, uden fejl og uden tvivl om upartiskheden i sagsbehandlingen.
Det var eksempel #6.
Flere følger.