Eksempel #2: Sagsbehandlingsfejl – til 66 millioner skattekroner?

Dette indlæg er oprindeligt postet på Facebook og på LinkedIn.

Klik her for at læse indlægget og kommentarerne på Facebook.
Klik her for at læse indlægget og kommentarerne på LinkedIn.

Og nu til de øvrige eksempler… I dag det første – i løbet af de kommende dage følger de næste. Som du måske har set, har jeg i mine to seneste opslag problematiseret Radio- og tv-nævnets, mener jeg, forskelsbehandling af ansøgerne til det kommende public service og skatteyderbetalte lydunivers til børn.

GoLittle PLAY var en af ansøgerne.

Aller Media vandt. Vi tabte. Med 0.2 point.

Pointen med opslagene var og er dog ikke, at vi skulle have vundet, men derimod at ansøgere til et offentligt medieudbud skal vurderes lige og på samme vilkår.

Det mener jeg ikke er sket.

De to foregående opslag handlede om, at Radio- og tv-nævnet har undladt at udlevere halvdelen af vores ansøgning til den ekspert, Radio- og tv-nævnet selv har bestilt til at vurdere den – nemlig 67 siders helt essentielle bilag.

Da ekspertens vurdering indgår i Radio- og tv-nævnets samlede afgørelse, mener jeg, det er et problem.

Det mener Radio- og tv-nævnet ikke.

I opslagene skrev jeg også, at eksemplet med de manglende bilag blot var et af mange eksempler på en, mener jeg, sjusket, tilfældig og på visse punkter decideret fejlagtig vurdering af ansøgningerne til et offentligt medieudbud til 66 millioner skattekroner.

I løbet af de næste dage vil jeg derfor komme med en række andre eksempler på en, mener jeg, fejlagtig sagsbehandling, forskelsbehandling af ansøgerne og faktuelt forkerte vurderinger.

Du kan så selv vurdere, hvad du mener.

Og blot for en ordens skyld: Jeg er en klar part i sagen, men jeg vil forsøge at beskrive eksemplerne så objektivt som muligt. Er du uenig, eller gør du dig andre tanker om det, jeg skriver, må du selvfølgelig meget gerne udfordre både eksempler og konklusioner.

De manglende bilag var altså eksempel #1. Og nu til eksempel #2.

I vores ansøgning skriver vi, at vi – for at sikre udbredelse af det kommende lydunivers – bl.a. vil markedsføre GoLittle PLAY på TikTok og Snapchat. Vi beskriver også, meget specifikt, vores viden om og opmærksomhed på aldersgrænserne på disse tjenester.

F.eks. skriver vi således i ansøgningen om vores brug af TikTok:

“Aldersgrænsen for at oprette en konto på TikTok er 13 år. Dog benytter mange børn under 13 stadig platformen. Ifølge Danske Mediers og DRs store undersøgelse af børn og unges medieforbrug fra februar 2024 (vedlagt som bilag 5.6) bruger næsten 60% af de 6-8 årige TikTok dagligt, stigende til 67% af de 9-11 årige og mere end 70% af de 12-14 årige. I respekt for både de gældende aldersgrænser og det reelle forbrug vil GoLittle PLAY anvende TikTok med målrettet indhold til den ældste del af målgruppen.”

Samme opmærksomhed på aldersgrænsen på de 13 år har vi beskrevet i forbindelse med vores markedsføring af lyduniverset på Snapchat.

I evalueringen af GoLittle PLAYs ansøgning fremhæver Radio- og tv-nævnet det dog som værende uhensigtsmæssigt – altså negativt – at vi vil anvende TikTok og Snapchat til markedsføring og kommunikation med målgruppen med følgende begrundelse:

“Ansøger beskriver bl.a., at de vil anvende sociale medier som SnapChat og TikTok til markedsføring og kommunikation til målgruppen, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt, på trods af, at dele af målgruppen alligevel måtte være tilstede på platformene, da flere af de større sociale medier har en aldersgrænse på 13 år.”

Så på trods af, at vi i vores ansøgning netop skriver, at vi er bekendte med aldersgrænsen for at oprette en profil på TikTok og Snapchat, og at vi vil agere efter denne ved at målrette indholdet på disse platforme til den ældste del af målgruppen – de 13-årige – fremhæver Radio- og tv-nævnet altså dette som værende negativt.

Anderledes forholder det sig dog med den vindende ansøgning fra Aller Media, hvor Radio- og tv-nævnet fremhæver det som positivt, at Aller Media vil være til stede på en anden populær platform med præcis samme aldersgrænse, YouTube.

Aller Media skriver i deres ansøgning således om deres brug af YouTube:

“Det mest populære medie for børn og unge i målgruppen er YouTube, og det er en hastigt voksende podcast-platform. Derfor vil vi være tilstede her – altid med det formål at trække målgruppen ind i vores app.

Ifølge en Gallup-undersøgelse bruger 70 % af danske børn på 7-12 år YouTube dagligt, og en amerikansk undersøgelse viser, at 24 % af (amerikanske) børn på 6-12 år bliver introduceret til podcasts på YouTube eller andre sociale medier (Kilde: Børns ViIkår og Edison Research: Kids Podcast Listener Report).

Undersøgelsen fremhæver, at der i øjeblikket er en betydelig tendens til ikke kun at optage lydpodcasts, men også at filme dem og dele dem på YouTube. Denne tendens støttes blandt andet af, at dette er praksis blandt nogle af verdens mest populære podcastere.

Baseret på ovenstående har vi en ambition om at optage en række af vores formater og efterfølgende dele dem pa YouTube. Det vil primært omfatte vores daglige live-format (mere herom i bilag 6) eller studieformater, der er live-on- tape.”

Aller Media vil således ikke kun markedsføre lyduniverset til målgruppen på YouTube, men også udgive daglige live-formater og live on tape-formater på platformen, hvorfor tilstedeværelsen på YouTube altså må anses som en bærende del af Aller Medias planer for distributionen og for at nå målgruppen.

Dette vurderer Radio- og tv-nævnet som positivt i deres evaluering af Aller Medias ansøgning:

“Ansøgers beskrivelse af planer for at nå målgruppen er velovervejet og velbeskrevet, og der er truffet klare valg i forhold til markedsføring, der i høj grad målrettes forældrene. Ansøger beskriver, at de vil være tilstede på YouTube for at trække målgruppen ind på deres egne kanaler og målrette alt øvrigt indhold på sociale medier til forældrene.

(..)

Radio- og tv-nævnet vurderer på den baggrund, at ansøgers beskrevne planer for at nå målgruppen er bedst opnåelig.”

Hverken Aller Media eller Radio- og tv-nævnet skriver noget sted, at de er opmærksomme på, at aldersgrænsen for at bruge YouTube er den samme som på Snapchat og TikTok: 13 år.

I YouTubes servicevilkår står der følgende:

“Alderskrav Du skal være mindst 13 år gammel for at bruge Tjenesten; børn i alle aldre kan dog bruge YouTube Kids (hvor det er tilgængeligt), hvis aktiveret af en forælder eller værge.”

Det er således kun tilladt for børn under 13 år at bruge den særlige børneplatform, YouTube Kids, medmindre de får adgang til YouTube via Family Link, hvor forældrene bl.a. kan give tilladelse til en begrænset adgang til videotjenesten.

Dette beskrives intet sted i ansøgningen fra Aller Media, og det fremgår heller ikke af Radio- og tv-nævnets evaluering, at de er opmærksomme på dette.

Så: I Radio- og tv-nævnets evalueringen af ansøgningen fra GoLittle PLAY fremhæves det altså som uhensigtsmæssigt – negativt – at vi vil markedsføre en del af vores indhold til den ældste del af målgruppen – altså de 13-årige – på platforme, hvor aldersgrænsen er netop 13 år.

Det på trods af, at vi gør opmærksom på, at vi netop er bevidste om aldersgrænsen og vil agere efter denne.

I Radio- og tv-nævnets evaluering af ansøgningen fra Aller Media fremhæves det – i modsætning til ansøgningen fra GoLittle PLAY – derimod som positivt, at Aller Media vil distribuere en stor del af deres indhold på en platform med samme aldersgrænse, 13 år, selvom Aller Media intet sted gør opmærksom på, at de er bekendt med denne aldersgrænse og vil tage hensyn til denne.

For den del af ansøgningen, hvor planerne for brug af sociale medier indgår, tildeler Radio- og tv-nævnet GoLittle PLAY 6 point på en skala, der går fra 1 til 8.

For samme del af ansøgningen tildeler Radio- og tv-nævnet Aller Media 8 point – det bedst opnåelige.

Da den samlede pointforskel mellem nummer et og nummer to og tre i den endelige afgørelse af udbuddet kun var hhv. 0.15 og 0.2 point på en skala, der går fra 1-8, har selv små forskydninger og mindre såvel positive som negative vægtninger af indholdet i ansøgningerne haft en afgørende betydning.

Jeg mener, at dette eksempel bidrager yderligere til billedet af, at ansøgerne ikke er blevet vurderet på lige vilkår, ligesom det bidrager til billedet af, at Radio-  og tv-nævnet ikke har udvist den nødvendige grundighed og ej heller demonstreret den nødvendige faglige indsigt i deres vurdering af ansøgningerne.

De manglende bilag var eksempel #1.

Forskelsbehandling i vurderingen af tilstedeværelsen på sociale medier var eksempel #2.

Hvis du har tid og lyst, følger der flere eksempler de kommende dage.