Pétanquespil for hele familien
Vi har gjort det to gang før, hvor der blev fuldstændig udsolgt – og nu gør vi det igen: Afholder GoLittles Familieturnering i Pétanque – og du og ungerne kan være med!
Vi skyder gang i turneringen over to omgange i løbet af efteråret:
Lørdag den 19. oktober kl. 10.30 – 12.30 samt lørdag den 2. november kl. 10.30-12.30.
Og bare rolig; I behøver ikke være pétanquemestre for at deltage – alle uanset niveau kan være med. Det vigtigste er, at du og ungerne har lyst til at få en hyggelig dag sammen med os og andre børnefamilier :o)
Hvem løber med pokalen?
Dagen begynder kl. 10:30, hvor vi fra GoLittle byder velkommen og uddeler goodiebags.
Herefter vil dygtige pétanque-guider fra Boulebar lære jer spillet, inden turneringen sættes i gang med hold bestående af seks deltagere pr. hold – og turneringen er indrettet sådan, at alle når at spille og være i gang.
Og kl. 12:30 (cirka!) kårer vi så turneringens seje vinderfamilie :o)
Kanelsnegle, saftevand – og hygge for ungerne
Og udover at spille pétanque (og blive sej til det!), så er der masser af andre sjove aktiviteter for ungerne:
Blandt andet tegnebord og tatovertingsstation. Og sidst, men ikke mindst, så vil der undervejs være den lækreste “frie bar” med kanelsnegle og saftevand til ungerne – samt selvfølgelig vand og kaffe til mor og far.
Tilmeld dig og ungerne.. nu!
Så kunne I tænke jer at være med en af de to lørdage, så er det NU, I skal tilmelde jer – der er nemlig kun et begrænset antal pladser!
OBS! Vær dog opmærksom på, at man af hensyn til spillet maks kan tilmelde to børn pr. voksen, når man køber billetter.