Hurra! Det er sommer – i hvert fald hvis man kigger i kalenderen. Men inden vi for alvor tager hul på sommermåneden, så har vi været en tur i arkivet og her fundet børnefamiliernes favoritter fra maj måned:
De mest populære legepladser og de bedste spisesteder for børn.
Find dem alle lige her – eller find dem i GoLittle-app’en :o)
De tre mest populære legepladser
1. På førstepladsen over maj måneds mest populære legepladser ligger Naturlegeplads på Dannebrogpladsen i Ulstrup lidt udenfor Randers, hvor der – udover en masse aktiviteter for ungerne – også både shelters og bålplads.
Og en af dem, der har anmeldt legepladsen, er Henriette Johansen, der skriver sådan; “Super sted. Godt læsted til at spise og god legeplads til de små (4 + 6 år).”
2. Andenpladsen går til den lille “gummilegeplads” i Maglekær i Rødovre, hvor der er der masser af sjov for familiens mindste.
En af dem, der har besøgt legepladsen, er Natascha Sarelius, der skriver sådan: “Min datter elsker denne legeplads, hvor der er mange forskellige ting, man kan prøve.”
3. Sidst, men absolut ikke mindst så går tredjepladsen til Madsby Legepark i Fredericia, der har både store klatretårn, mooncar-bane, dyr man kan klappe – og meget mere.
Majbritt Suni har anmeldt legepladsen, og hun skriver blandt andet sådan: “Rigtig fin og velholdt park. Der er mange dyr og legepladser til alle aldre, og der er også mulighed for at sejle i små både i den lille sø, samt tage en tur med det fine tog igennem parken.”
De tre mest populære spisesteder
1. Førstepladsen over de mest populære spisesteder i maj måned går til TOASTiT – en lille restaurant i Aarhus, hvor du og ungerne kan få mange forskellige varianter af den klassiske toast.
Sacha Theill er en af dem, der har besøgt stedet, og hun kvitterer med hele fem stjerner i sin anmeldelse i GoLittle-app’en.
2. På andenpladsen ligger pizzeriaet Il Capo Del Forno i Hvidovre, der serverer lækre, italienske pizzaer.
Bjarke Due Jensen er en af dem, der har besøgt stedet, og han skriver sådan i sin anmeldelse: “Kanon lækre italienske pizzaer, og der er også en god lasagne til børn.”
3. På tredjepladsen over maj måneds mest populære steder ligger Shakedown Burgers and Shakes på Frederiksberg i København, hvor du og ungerne kan få lækre burgere og milkshakes.
Louise Nexø har besøgt stedet, og hun skriver blandt andet sådan: “Vi var der med tre sultne børn i 10-års alderen og blev ikke skuffede. Det store udvalg af milkshakes skabte stor begejstring og børnemenuen (som kun koster 65 kroner) var lige i øjet – størrelses og smagsmæssigt. “