Den 7.000 år gamle køkkenmødding

Lidt om historien

Nu skal du høre den spændende historie om en MEGA gammel køkkenmødding!

Den er mere end 7.000 år gammel og kan fortælle en masse om, hvordan menneskerne levede i stenalderen.

Lyt til historien og løs derefter opgaverne længere nede på siden.

Du kan både læse opgaverne på skærmen eller hente dem som en PDF, du kan printe – spørg evt. en voksen om hjælp.

Tryk på de røde PLAY-knapper for at få læst ordforklaringer og spørgsmål op.

Start historien ved at trykke på den store gule knap lidt længere nede.

Rigtig god fornøjelse!

Foto: Destination Himmerland

   Ordforklaring

Arkæolog: En, hvis arbejde er at grave i jorden og finde gamle ting.

Fund: Når man har fundet en vigtig og historisk ting i jorden.

Køkkenmødding: En stor bunke af madaffald med f.eks. skræller og rådne kartofler. Det lyder måske lidt klamt, men det er også ret smart, fordi madaffaldet bliver lavet om til jord.

Limfjorden: En fjord (altså et område med vand, der hænger sammen med havet) i Nordjylland.

Jægerstenalderen: En periode af stenalderen, som var en tidsperiode for flere tusinde år siden. Og det er altså ret lang tid siden, prøv selv at tælle til tusind.

Skaller: Det f.eks. en musling eller en østers består af.

Black Friday: Én bestemt fredag om året hvor alle butikkerne holder mega-udsalg, og hvor du kan købe billige sneakers og computere.

Fortidsting: En ting fra.. ja, fortiden!

Ertebøllekulturen: En måde at leve på i stenalderen.

Fiske-buffet: Ved en buffet må man spise alt det, man overhovedet kan. Og en fiskebuffet er så, ja gæt selv.. en buffet med.. burgere? Nej da, med fisk!

Kystjæger: Jægere i gamle dage, der levede af det, de kunne fange i både havet og i skoven. Og der kunne man altså ikke fange pizzaer..!

Stammebåd: En udhulet træstamme bliver til en stammebåd, man kan sejle i.

Eksperimentarium: En slags museum, hvor man kan lave forskellige eksperimenter.

Fredet: Når noget er fredet, må man absolut ikke ødelægge det, ændre det eller rive det ned. F.eks. er Rundetaarn i København fredet.

Lyt til historien

Tryk på den gule knap for at høre historien. Lav opgaverne bagefter.

 

   Spørgsmål og opgaver

Sådan gør du:

1. Find et stykke papir og en blyant.

2. Begynd med spørgsmål 1 og find det svar, du tror, er det rigtige.


3. Skriv bogstavet, der står ud for svaret, ned som det første på dit papir.


4. Gør det samme med resten af spørgsmålene.

Har du skrevet de rigtige bogstaver, får du det hemmelige kodeord!

Hvis du har tid og lyst, kan du herefter lave ekstraopgaverne nederst på siden.

1. Hvad laver en arkæolog?

O: Dyrker æbler på en æbleplantage
S: Opfinder ny medicin
K: Finder gamle ting i jorden

2. Hvor ligger Limfjorden?

Y: I den nordlige del af Jylland
A: I den midterste del af Jylland
N: I den sydlige del af Jylland

3. Hvor gammel er den kæmpestore køkkenmødding?

I: Ca. 5.000 år gammel
S: Ca. 7.000 år gammel
M: Ca. 9.000 år gammel

4. Hvad bestod den store køkkenmødding mest af?

D: Bananskræller
P: Rådne tomater
T: Skaller

5. Udover måltidsrester hvad fandt man så også i køkkenmøddingen?

J: Keramik og våben
K: Gryder og pander
T: Kniv og gaffel

6. Ertebøllekulturen blev opkaldt efter.. ja, hvad blev den opkaldt efter?

Æ: Byen, der lå tæt på det sted, hvor køkkenmøddingen blev fundet
R: Et flot naturområde tæt på
N: Ham, der fandt køkkenmøddingen

7. Stenalderfolket sejlede ud for at fiske i.. ja, hvad?

B: Tømmerflåder
G: Udhulede træstammer
F: Joller

8. Udover fisk fra havet hvad levede kystjægerne så af?

O: Suppe, brød og måske lidt frugter
U: Grød, ris og måske lidt grøntsager
E: Nødder, bær og måske en kronhjort

9. På Stenaldercenter Ertebølle er der et oplevelseslandskab. Hvor stort er det?

P: 15.000 m2
R: 25.000 m2
C: 35.000 m2

10. Den gamle køkkenmødding er i dag så særlig, at den er.. hvad?

E: Fredet og skal blive liggende
I: Gravet ned i jorden igen
O: Flyttet på museum

1. På bagsiden af papiret: Tegn en kystjæger, som du forestiller dig, de så ud.

2. Tæl til 70 og tag tid på det. Få derefter din mor eller far til at hjælpe dig med at gange tiden med 100. Så får du, hvor lang tid det vil tage dig at tælle til køkkenmøddingens alder!

3. Find den ting på dit værelse, du ville frede, hvis du kun måtte vælge én ting altså!

HENT OPGAVER SOM PDF