Kronjuvelerne på Rosenborg

Rosenborg

Lidt om historien

I kælderen på Rosenborg Slot i København ligger en KÆMPE skat!

Lyt til historien og løs så opgaverne længere nede på siden.

Du kan både læse opgaverne på skærmen eller hente dem som en PDF – spørg evt. en voksen om hjælp.

Tryk på de røde PLAY-knapper for at få læst ordforklaringer og spørgsmål op.

Start historien ved at trykke på den store gule knap lidt længere nede.

Rigtig god fornøjelse!

Foto: Ange Loron, Copenhagen Media Center

   Ordforklaring

Rosenborg Slot: Et stort slot, der ligger i København. Og det er altså slet ikke lavet af roser, selvom det måske lyder sådan!

Bevogte: Når man passer rigtig godt på noget, f.eks. en kostbar skat.

Uvurderlig: Når noget er så dyrt og kostbart, at man slet ikke ved, hvad det koster. Det er nemlig så sjældent, at man slet ikke kan købe det!

Christian d. 6.: En gammel dansk konge, der regerede i Danmark for mega mange år siden.

Testamente: Når man skriver ned på et stykke papir, hvem der skal have ens penge, hus og smykker, efter man er død.

Ego-type: En person, der kun tænker på sig selv og ikke på andre.

Garniture: Et smykkesæt, der består af flere dele. F.eks. halskæde og øreringe. Men garniture kan altså også betyde grøntsager som tilbehør til fin mad. Lidt sjovt!

Diadem: Et smykke, man kan sætte i håret, når man f.eks. er kongelig og skal til fin fest.

Nytårstaffel: En årlig middag hos dronningen, hvor der kommer en masse fine mennesker.

Christian d. 5.: Også en gammel dansk konge, der også bestemte i Danmark for helt vildt mange år siden. Men altså tidligere end Christian d. 6.

Enevældig konge: Når kongen bestemmer ALT. Love, regler og alt muligt andet!

Gemakker: Fine værelser. Så gemakker er altså bare et andet ord for fine værelser.

Lyt til historien

Tryk på den gule knap for at høre historien. Lav opgaverne bagefter.

 

   Spørgsmål og opgaver

Sådan gør du:

1. Find et stykke papir og en blyant.

2. Begynd med spørgsmål 1 og find det svar, du tror, er det rigtige.


3. Skriv bogstavet, der står ud for svaret, ned som det første på dit papir.


4. Gør det samme med resten af spørgsmålene.

Har du skrevet de rigtige bogstaver, får du det hemmelige kodeord!

Hvis du har tid og lyst, kan du herefter lave ekstraopgaverne nederst på siden.

1. Kronjuvelerne ligger i kælderen under et slot. Hvilket?

P: Amalienborg Slot
K: Rosenborg Slot
D: Christiansborg Slot

2. Kronjuvelerne må kun bæres af én helt særlig person. Hvem?

O: Dronningen
I: Kronprinsesse Mary
U: Statsministeren

3. Kronjuvelernes historie begynder ved en bestemt dronning. Hvem?

Å: Dronning Margrethe den 1.
C: Caroline Mathilde
N: Sophie Magdalene

4. Hvad er garniturer, når det handler om smykker og kronjuveler?

G: Et sæt, der består af flere dele
O: Et sæt, der kun består af guldsmykker
Z: Et sæt, der består af blå diamanter

5. Dronningen må bruge kronjuvelerne, men hvem ejer dem?

E: Staten
B: Statsministeren
L: Kirken

6. Hvornår afholder dronningen det årlige nytårstaffel?

K: Den 1. januar
M: Den 1. februar
Q: Den 1. marts

7. Hvis kongekrone kan man også se i skatkammeret under Rosenborg Slot?

R: Christian d. 5.s krone
V: Christian d. 6.s krone
Y: Christian d. 7.s krone

8. Hvad betyder det, når en konge er enevældig?

Æ: Kongen bor alene på sit slot
O: Kongen bestemmer alt
I: Kongen går kun klædt i lilla

9. Christian d. 5.s kongekrone er lavet i guld og vejer.. ja, hvor meget?

C: Mere end et kilo
N: Mere end to kilo
H: Mere end tre kilo

10. Hvad er der øverst på toppen af kongekronen?

K: En måne, der symboliserer universet
U: Et hjerte, der symboliserer kærlighed
E: Et kors, der symboliserer Gud og kirken

1. På bagsiden af papiret: Tegn Christian d. 5.s kongekrone, som du tror, den så ud.

Få en voksen til at hjælpe med at finde et billede af Dronning Margrethe til nytårstaffel. Og læg så godt mærke til de fine smykker, hun har på. Det er sandsynligvis kronjuvelerne.

3. Forestil dig hvis DU var enevældig. Hvad ville du så bestemme? Skriv f.eks. fem regler ned for dit værelse, for på en måde er du jo enevældig konge på dit værelse.

HENT OPGAVER SOM PDF