Tag ungerne med på “lysjagt” i vintermørket
Selvom det stadig er koldt og mørkt udenfor, så er der den kommende måned ekstra god grund til at putte ungerne i det varme tøj og tag dem med på en gåtur rundt i København (måske med en kop varm kakao i hånden?).
For fra 1. februar og resten af måneden vil byen nemlig kunne opleves i alverdens farverige farver, når Copenhagen Light Festival med en masse forskellig lyskunst lyser byen op.
Grøn, gul, blå, rød…
Og der er altså masser af fine installationer at kigge på – blandt andet et farverigt og skinnende Zoologisk Have, blå vinduer i Børsen, farverigt lys under broer – og meget mere.
Så tag ungerne med på lys-opdagelse i vintermørket og se, hvor mange af de fine lysinstallationer, I kan finde – perfekt til weekenden :o)
Og vil I afsted, kan du læse mere om Copenhagen Light Festival lige her.
Go’ fornøjelse!
Fotos: Copenhagen Light Festival