Mød en rigtig havfrue – og lad ungerne hilse på hende

Weekendoplevelser for børn

Se havfruen svømme blandt fiskene

Havfruer findes ikke kun i Disney-film, de findes også i virkeligheden – i hvert fald næsten: For vandet i Den Blå Planet bor der nemlig en havfrue, der med jævne mellemrum svømmer rundt blandt fiskene i akvariet.

Og du og ungerne kan kigge med – og endda hilse på havfruen – når hun med sin havfruehale tager et dyk under vandet og svømmer rundt blandt alle fiskene.

Myten om havfruen

Næste gang er lørdag den 19. januar kl. 12 – og inden havfruen hopper i vandet, gør eksperterne fra Den Blå Planet jer klogere på det mystiske væsen: For hvad er en havfrue egentlig for en skabning?

Og kl. 12:30 sker det så, når havfruen hopper i vandet og svømmer rundt blandt piratfiskene – inden hun igen kommer op til overfladen, og du og ungerne kan hilse på hende samt få tips til, hvordan man bliver en god havfrue ;o)

Læs mere her – hvor du også kan se de øvrige datoer for, hvornår I kan møde havfruen.

God fornøjelse!