Alt det bedste til din og ungernes ferie
Endelig er det ferie! Og er du så heldig at have fri sammen med ungerne, så har vi her fundet nogle af de bedste oplevelser for hele familien – både ude og hjemme :o)
1. Gode oplevelser i Jylland
Se vagtskifte – og ønsk Dronningen tillykke: H.M Dronningen holder påskeferie på Marselisborg Slot i Aarhus, hvor du og ungerne i de dage kan se vagterne afholde vagtskifte.
Derudover kan I også være med til at vinke til Dronningen, når hun tirsdag den 16. april fylder 79 år. Kl. 12 vil Dronningen og den tilstedeværende kongelige familie nemlig hilse på de fremmødte – og du og ungerne kan være med til at vinke til hende.
Vær påskekrea på Dokk1: Er du og ungerne vilde med at være kreative, så kan I tirsdag og onsdag på hovedbiblioteket i Aarhus, Dokk1, ganske gratis tage til påskeværksted, hvor I kan lave fin påskepynt til påskebordet.
Dinosaurerne vender tilbage: Fra lørdag den 13. april vender de forhistoriske kæmpedyr tilbage til Aalborg Zoo, hvor du og ungerne kan blive klogere på dinosaurerne og deres verden. Udstillingen er inkluderet i éntrebilletten og kan opleves helt frem til 20. oktober.
KÆMPE legeland i DGI Huset: I løbet af påskeferien omdannes DGI Huset i Aarhus til et kæmpe legeland med hoppeborg, trampolin, springgrav, klatrevæg og meget mere – med andre ord MASSER af aktiviteter for børn i alle aldre. Og for mor og far er der gratis kaffe og WiFi i caféen :o)
2. Fem af de bedste legepladser
Foråret er den perfekte årstid til at tage ungerne med på legepladsen. I GoLittle-app’en kan du finde de bedste legepladser – blandt andet de fem, der sidste år kæmpede om sejren, da vi kårede Danmarks sjoveste legeplads 2018.
Madsby Legepark i Fredericia: En kæmpe legepark med masser af sjov for børn i alle aldre – med blandt andet klatretårn, mooncar-bane, dyr man kan klappe, stor sandkasse og meget mere. Legeparken løb med titlen som Danmarks sjoveste legeplads 2018, og du kan læse mere lige her.
Naturlegepladsen i Tisvildeleje: Tæt på stranden i Tisvilde ligger en ret sej legeplads med masser af aktiviteter for børn – blandt andet gangbroer og et væltet “skib”. Læs mere lige her, hvis du og ungerne vil afsted.
Naturlegepladsen i Svanninge Bakker: I Svanninge Bakker tæt på Faaborg ligger en stor naturlegeplads med både svævebane, sandkasse, labyrint og en masse andet sejt for ungerne. Læs mere lige her, hvis du og ungerne vil afsted.
Tårnlegepladsen i Fælledparken: På Østerbro i København ligger Tårnlegepladsen, der med sine tårne minder om ikoniske tårne i Hovedstaden. Og udover stor sandkasse og klatretårne er der blandt andet også en stor skaterbane til ungerne. Læs mere lige her.
Legepladsen i Mindeparken: Med udsigt til vandet og i toppen af Mindeparken ligger en ret sej legeplads med både gynger, klatrebaner og meget mere – samt med masser af grønne arealer, hvor man kan spille bold. Læs mere lige her, hvis I vil afsted.
3. Gode oplevelser på Fyn
Oplev de store bisonokser på nært hold: På Ditlevsdal Bison Farm kan du og ungerne tage med på en guidet tur blandt bisonokserne, hvor I kan lære en masse om de store dyr – og derudover kan ungerne blandt andet også prøve at kaste med lasso (som næsten ægte cowboy)!
Tag på påskeskattejagt – og deltag i krabbefangerkonkurrence: På Fjord&Bælt i Kerteminde er der i påskeferien masser af sjove påskeaktiviteter for ungerne – for udover at kunne overvære træning og fodring af sæler og rokker, så kan ungerne også deltage i krabbefangerkonkurrence samt deltage i påskeskattejagt (og vinde en præmie!) :o)
Kom HELT op i trætoppene i Odense Zoo: I Odenses zoologiske have har de netop åbnet for en ny – og ret sej! – oplevelse: Nemlig Bøgetoppen – en 250 meter lang vandring i 6-12 meters højde og med udsigt til ZOO, byens tage og bøgeskoven. Og har du og ungerne lyst til at tage turen, kan du læse mere her.
4. De bedste steder at få en stor is!
Vejrudsigten spår godt vejr i påsken (yes!) – og hvad kunne så være mere passende end at tage hul på issæsonen i den lune forårssol?
5. Prøv læseapp’en Maneno helt GRATIS!
Ferietid er også læsetid – for når ungerne har fri, er der ikke noget hyggeligere end at læse en god bog.
Og derfor kan du nu med GoLittle få gratis adgang til læseapp’en Maneno i to måneder (et normalt prøveabonnement er 14 dage)! I Maneno kan du finde 3.000 af de bedste børnebøger og lydbøger, som udvikler dit barns fantasi og læseevner. Så er der altså al mulig god grund til at bruge ferien på en god historie sammen med ungerne :o)
6. Gode oplevelser på Sjælland
Hjælp Ramasjang-Kristian med at løse et mysterium: Er dine unger også vilde med Kristian fra Ramasjang Mysteriet? Så kan de lørdag den 20. april på Bakken hjælpe med at løse dagens mysterium, når Kristian har brug for ungernes hjælp til at være små og skarpe detektiver.
Det foregår kl. 14 på Bakkens Friluftsscene – og der er gratis entré!
Være påskekrea på Børnemuseet: Er dine unger vilde med at være krea? Så kan de på Børnemuseet på Frederiksberg deltage i en lang række sjove krea-events.De kan blandt andet lave et påskeæg med chokolader, male deres egen kop, designe en hårbøjle – og meget mere.
Leg cirkusartist på Cirkusmuseet: Drømmer ungerne om at være en rigtig cirkusartist? Så skal I måske tage et smut forbi Cirkusmuseet i Hvidovre, hvor de i påskeferien kan prøve kræfter med nogle af cirkusdisciplinerne – blandt andet jonglering og trapez.
Se fugleshow i Nordsjællands Fuglepark: Tag ungerne med på på fugleoplevelse i påsken – for i den nordlige del af Sjælland ligger Nordsjællands Fuglepark, hvor du og ungerne kan opleve 2.000 fugle fra hele verden. Hver dag kl. 12:30 er der deesuden flyveshow :o)
Sig hej til pandaerne i Københavns Zoo: Endelig er de to pandaer, Mao Sun og Xing Er, ankommet til Københavns Zoo – og du og ungerne kan hilse på dem. For det er blot kort tid siden, de to pandaer indviede deres nye hjem, og nu kan alle panda-fans altså også sige hej til de to bjørne.
7. Tag ungerne med i køkkenet
Gode oplevelser med ungerne behøver ikke altid betyde, at man er på farten – nej, de gode oplevelser kan også finde sted hjemme i køkkenet :o) For hvad er mere hyggeligt end at tage ungerne med i køkkenet – og f.eks. lækre og sprøde kanelknæk, som er perfekte som en lille snack om eftermiddagen :o)
8. Find de seks skjulte trækæmper!
I de københavnske forstadskommuner, Rødovre, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj, Albertslund og Høje Taastrup, gemmer der sig mellem træerne seks trækæmper.