Med to små børn under tre år kræver det måske lidt ekstra planlægning og forventningsafstemning af sommerferien, så hele familien får en god ferie – både ungerne og mor og far.
Det ved Mie Rasmussen, der er mor til Egon på knap tre år og Svend på ni måneder, alt om. Sammen med sin mand, Erling, og ungernes mormor og morfar var familien nemlig i maj måned på en to uger lang ferie til Sydfrankrig.
Og derfor giver vi nu ordet til Mie, der her deler ud af sine allerbedste tips til en ferie i det franske for hele familien – og en ferie, som familiens næstyngste, Egon, stadig taler om :o)
Ferie med småbørn ..og forventninger!
Vi har rejst en del med vores ældste søn til både Norge, Thailand og Berlin. Men med to små børn har vi virkelig sat kravene til, hvad en ferie skal indeholde for at være en succes, gevaldigt ned. Denne gang skulle der derfor være: overskuelig afstand i fly, varme, adgang til pool og natur – og allerhelst selskab af nogle bedsteforældre. Resultatet blev, at vi tog flyet til Nice, mormor og morfar kørte i bil til Frankrig, og vi mødtes på et stort hus udenfor Entrecasteaux i Provence, hvor vi havde lejet en lejlighed i et stort hus på landet.
Frankrig slår mig ikke som et sted, der er specielt børnevenligt. Men sådan skal man ikke tænke. Og jeg er blevet overrasket over, hvor mange oplevelser, der har sat spor hos Egon. Mest af alt har han lært at sige ”merci” og spise croissanter. Og mere skal der jo ikke til, når man er knap tre år.
Med to så små børn handler det om at se de små ting, som man som voksen kan overskue at gøre, og hvor barnet får noget at TALE OM bagefter. Derfor kan mine tips måske virke simple, men believe me, der er blevet snakket stolpe op og stolpe ned om, hvad vi har foretaget os de to uger på ferien. Svend har mest af alt bare øvet sig i at kravle, så han spiller en mindre rolle i det, du læser her.
Ta’ unger med på marked
Alle franske byer har marked mindst én gang om ugen. Nogle steder består det måske kun af 6-8 boder, mens andre er kæmpestore tilløbsstykker. Den sidste slags besøgte vi to gange i byen Lorgues, og her var der så mange mennesker, at det var nødvendigt at skrive mit telefonnummer på Egons arm, hvis nu han skulle forsvinde i mængden. Det kom heldigvis ikke i brug. Men hvis man er nervøs for den slags, bør man nok besøge de mindre markeder.
Markeder er gode til at pirre børn i nysgerrighedsalderen. Egon kiggede på kæmpetomater, rørte levende krabber, smagte vindruer og vandmelon. Og jeg oplevede ikke en eneste gang, at det blev taget ilde op, at der pludselig kravlede en barnehånd op på bordet for at røre ved varerne. Måske har sælgerne bare accepteret, at alt er lidt i kaos på en markedsdag?
Så tag på marked, drik en kop kaffe og bestil en is til barnet. Og sørg hele tiden for at holde øjnene åbne for den nærmeste legeplads.
Legepladser overalt!
Man kan nemlig glæde sig over, at alle byer i Provence (måske i hele Frankrig?), har en legeplads. Ikke bare en slidt gynge og en rutsjebane, der giver splintre i numsen. Næ, de er nye og velholdte med vipper, gynger, rutsjebane og klatrevæg og på græs eller med stødabsorberende underlag.
Og så er de hegnet ind. Det er sikkert en regel i Frankrig – der er i hvert fald bygget hegn hele vejen rundt, og pladserne er lukket af med børnesikret låge. Det er helt genialt. Når markedet blev for meget for Egon, blev han og en voksen sat af på legepladsen, og så gik resten ud og shoppede videre.
Jeg tør næsten lægge hovedet på blokken og sige, at der var en legeplads i hver eneste by, vi kørte igennem. I de mindste byer kan man jo næsten ikke undgå at se dem, hvis man bare kører gennem byen. Ellers spørg efter ”cour de récréation”.
Hold øje med parker og haver (og labyrinter!)
Vi boede lige udenfor den lille by Entrecasteaux, som har et lille slot og en gammel slotshave, som man kun tør drømme om. Den var ganske lille, og som voksen ville det ikke give nogen mening at gå rundt i labyrinten. Men for Egon var det en kæmpe oplevelse!
Det giver næsten sig selv: sæt barnet fri og løb selv den modsatte vej til man kan forskrække barnet. Han var næsten ikke til få med hjem igen. Så hold øje med haver og parker – og dyrk det lige så snart der er noget, der kunne blive et eventyr for de små.
”Flemming-poolen”
Vi har selvfølgelig også været i poolen. Maj måned, hvor vi var afsted, er lidt tidligt på det franske sommervejr, og derfor var vandet i poolen kun omkring 20 grader. Vi er vant til, at svømmehalsbesøg i Danmark kun varer et kvarters tid, før børnenes læber begynder at blive blå, så det blev efter samme rutine: hurtigt ned og hurtigt op igen. Men tid er som bekendt noget helt andet for børn, så Egon har bare haft det for vildt i ”flemming-poolen”.
Dejlig mad – men ikke om aftenen
Provence er selvfølgelig også lækker mad og god vin. Men det der med at tage børnene med ud at spise middag om aftenen, det kan man godt skyde en hvid pil efter, til børnene er store nok til at være oppe til efter klokken 20. Restauranter åbner nemlig normalt først køkkenet klokken seks/halv syv.
Så vi tog i stedet ud og spiste frokost, da vi kørte rundt i kløften Gorge du Verdun. På en helt gennemsnitlig restaurant i en lille bjerglandsby havde de både en (yderst farverig) højstol, og vi kunne få resten af hans spaghetti med hjem i en bøtte – spørg efter en ”poit”. Endnu et punkt hvor servicen var langt højere, end jeg havde forventet.
Bjerg-kigning
Gorge du Verdon er et kæmpestort bjerg-/kløftområde, der ligger halvanden times kørsel nordvest for Nice. Det er virkelig noget af det smukkeste, Frankrig har at byde på, og der er SÅ mange ting at opleve for børn. Jeg har været der før, og derfor kørte vi tilbage – men vores børn var desværre stadig for små til rigtig at få oplevelsen af stedet.
Om sommeren kan man bade adskillige steder i søen Lac de Saint Croix, der støder op til kløften. Og i østenden af søen er der både bådudlejning og vandcykler og cykleudlejning og alt, hvad man kunne ønske sig. Der er helt fantastisk smukt. Det har franskmændene desværre også opdaget, så om sommeren må man væbne sig med tålmodighed i trafikken og huske masser af solcreme. Vi kørte ind i kløften for at se de kæmpegribbe, der er blevet sat ud, og som ofte kommer tæt på mennesker. Men vi fandt dem desværre ikke den dag.
Egon syntes, at bjergene var spændende, og vi har lovet hinanden at vende tilbage, når de bliver større.
De sidste tre gode råd: Om autostole, biludlejning – og bedsteforældre :o)
1. Det er desværre lidt et kaos at leje bil med så små børn. Det kan være absurd dyrt at leje autostole gennem udlejningsfirmaer, hvor de kan koste nærmest det samme som helt nye stole herhjemme. Og det er altså lidt træls, når man har to børn med.
Jeg søgte virkelig meget på nettet, men det er svært at finde info om, hvad der er mest praktisk at gøre. Man kan leje airshells til autostole, men vi endte bare med at rulle vores autostole godt ind i bobleplast og en masse tape. Så får man ikke erstatning, hvis der sker noget undervejs, men den risiko tog vi med. Vi så mange andre, der bare stillede autostolen på bagagebåndet helt uden at pakke den ind.
2. Uanset hvor i verden man lejer bil, kan jeg i anbefale at leje hos et firma, der har kontor både INDE I lufthavnen og i den SAMME TERMINAL, som man kommer til. Min kæreste måtte tage shuttlebus for at hente lejebilen. Det var ret dumt. Men det er endnu en ting, der enormt svært at planlægge hjemmefra.
3. Det har været en virkelig god tur. Kombinationen af to ekstra voksne, der er med til at passe, og et land, hvor der er plads til små børn og hvor folk kan lide dem, kan virkelig anbefales. Vi boede hos et dansk par på Maison Marianel udenfor Entrecastreaux. Et virkelig smukt sted og lejligheden havde eget køkken og bad, terrasse og nogle trin op til poolen, så vi ikke behøvede at have Egon i snor. Så tag til Frankrig. Og tag ungernes bedsteforældre med :o)
Tusind tak til Mie for de mange gode tips! Og skal du og ungerne selv ud at rejse, så kan du tage Mies mange gode tips med dig på rejsen – du finder fem af de bedste tips i GoLittle-app’en, som du kan hente helt gratis lige her.