Tag til ostefestival og smag en 126 uger gammel ost!

Oplevelser for børn

Tag ungerne med til ostefestival

Er du og ungerne vilde med ost – og har I lyst til at smage på en masse forskellige oste?

Så kan I lørdag tage til ostefestival (jeps, sådan en findes der..!), når festivalen Cheese Copenhagen 2018 finder sted i Torvehallerne i København.

Her vil 28 osterier fra hele landet fremvise deres udvalg af oste – og der er noget for både store og små osteelskere; gule oste, cremede og faste oste, gedeoste, friskoste – og mange flere.

Smag på en virkelig “Gamle Ole”-ost – hvis I tør!

Men I kan også – hvis I tør – smage på en ost, der er (og hold nu fast!) – 126 uger gammel. Det er altså mere end to år!

Festivalens nok ældste og “ondeste” ost er fra Asaa Mejeri i Nordjylland – og hvis man ellers er til oste, der river i både næsen og smagsløgene, så kan man altså på festivalen også få en bid af den “Gamle Ole”.

På billedet her ses ostemester (hvor sej en titel er det ikke lige?) Peer Steen Jensen med den 126 uger gamle ost, som du og ungerne altså kan smage – hvis I tør ;o)

Oplevelser for børn

Gratis for børn!

Ostefestivalen Cheese Copenhagen 2018 finder sted lørdag den 10. november fra kl. 10.

Billetterne koster 75 kr. i forsalg for mor og far – mens børn under 13 år kommer gratis med og kan smage på alle de oste, de vil, uden det koster noget.

Så har du en lille osteelsker derhjemme, eller vil du blot gerne lære ungerne at kunne lide ost, så tag dem med til ostefestival :o)

Du kan læse mere og købe billet lige her.

God fornøjelse!

Coverbillede: Ost & ko/Liv Kastrup

En tanke om “Tag til ostefestival og smag en 126 uger gammel ost!

  1. Pingback: 850 osteelskere kom til ostefest i København - Ost & ko

Kommentar er lukket