Mal jeres egne kopper og skåle
Elsker du og ungerne at være kreative, så vil stedet i
Ugens Anmeldelse med garanti være et sted, I vil elske at besøge:
Nemlig caféen
Creative Space, hvor ungerne (og mor og far) kan male deres helt egne kopper, skåle, tallerkener og meget mere – som de efterfølgende kan få med hjem. Og hvor sejt ville det ikke lige være at spise morgenmad af en skål, man selv har malet?
300 slags keramik og 80 forskellige farver
Creative Space har tre afdelinger: En på Østerbro i København, en i Aarhus og en på Frederiksberg. Og du og ungerne behøver ikke være professionelle keramikere for at kunne være med: I skal blot vælge, hvad I har lyst til at male på, samt hvilke farver I vil bruge. Og så er det bare med at gå i gang med at male – kun fantasien sætter grænser!
Og når du og ungerne er færdige med at male jeres keramik, skal I blot aflevere det til personalet, som sørger for at brænde og glasere det – hvorefter I efter en uge kan hente det færdige keramik.
Og en af dem, der har besøgt stedet, er
Christina Henriksen, der skriver sådan i sin anmeldelse:
“Et utrolig hyggeligt sted. Har både været der med min mand på en overraskelsestur og med vores 3-årige datter. Begge dele var en succes. Det er lækker keramik til en god pris, og alle aldre kan blive underholdt.”
Vil du og ungerne også male jeres egne skåle og kopper, så kan du læse meget mere lige her.
God fornøjelse!