Klatr, gyng, kravl – og kør på løbehjul
Endelig er forårssolen begyndt at skinne – og hvad er hyggeligere end at pakke ungerne i det varme tøj (for SÅ varmt er det heller ikke endnu, at man kan undvære den varme jakke) og tage en tur på legepladsen?
I GoLittle-app’en finder du masser af sjove legepladser – og en af dem, der har fået rigtig gode anmeldelser, er Naturlegepladsen i Valbyparken.
Legepladsen er en lidt anderledes legeplads, men med masser af sjov for ungerne, da de kan både klatre, gynge og kravle – samt køre på løbehjul eller løbecykel på de mange træstier.
Med “hemmelige” hjørner
Og en af dem, der har haft ungerne med på legepladsen, er Solrun Øfjord, der skriver sådan i sin anmeldelse af legepladsen:
“En virkelig sjov og god legeplads i dejlige omgivelser. Det er muligt at have en løbecykel med på de små træstier, og der er masser af “hemmelige” hjørner, som børnene synes, er sjove at udforske. Og så er parken bare dejlig med de mange små haver.”
Vil du og ungerne også en tur på naturlegepladsen i Valbyparken, så kan I finde den (og læse andre forældres anmeldelser) i GoLittle’appen :o)