Har man først prøvet alle legepladser og svømmehaller i nærheden (og ikke bare én, men to og måske tre gange), kan man have lyst til at prøve noget helt nyt, når man har fri sammen med ungerne.
Sådan var det også for Lone Hoelgaard Havmand, da hun og hendes mand Rasmus forleden havde en fridag sammen med deres børn Annika og Robert på 4 og 7 år. De ville prøve noget helt nyt – og endte med noget så sejt som en “skattejagt”… på et slot!
Vi giver ordet videre til Lone, der har tippet os om oplevelsen:
“Nogle gange vil man bare gerne flytte det hele lidt. Prøve noget andet end forlystelser og svømmehaller, når man har fri med børn. Men det kan også hurtigt blive et ‘mor-vil-være-kulturel-og-vi-andre-synes-det-er-røvsygt’, hvis man ikke får favnet i børnehøjde.
En kold januardag googlede jeg “Frederiksborg Slot” i Nordsjælland for at finde ud af, om det kunne være et bud på en søndagstur med børn, udover hvad vi ‘plejer’ af legepladser mv. Det var afgørende, at det havde noget, der kunne fange sønnike på 7½ år. Han er glad for Sigurds Danmarkshistorie, konger mv. – men der skulle være noget at fokusere på, frem for at gå og kigge på lofter, kunst og gammel arkitektur.
Og det havde Frederiksberg slot! Vi kunne nemlig komme på “skattejagt” baseret på malerier på slottet, hvor børnene skulle finde bestemte motiver i forskellige rum og løse opgaver ud fra elementer på billederne. Da turen var slut, og opgaverne var løst (kustoderne hjælper mægtig gerne undervejs), ventede en lille gave i museumsbutikken til sidst.
Vi gik rundt på Frederiksborg Slot i cirka halvanden time for at give vores børn en anderledes oplevelse, der talte ind i den historieinteresse vores søn har lige nu – og ikke mindst for at lege os ind i prinse- og prinsesse-historier for vores 4-årige datter og give hende fornemmelsen af et ÆGTE slot indenfor murene.”
Det lyder altså som en ret sej oplevelse! Tusind tak til Lone for det super gode tip.
Og har du og ungerne selv lyst til at besøge slottet og gå på “skattejagt”, så kan du finder du mere information om Frederiksborg Slot lige her. Go’ fornøjelse :o)