Sej festival – også for ungerne
Musik i Lejet er på få år blevet lidt af en institution – både i hjembyen, Tisvildeleje, men også i resten af Danmark hvor tusindvis har fået øjnene op for den skønne festival i den lille nordsjællandske strandby.
Bl.a. på grund af den fantastiske beliggenhed med udsigt over stranden og vandet og med et festivalprogram med masser af kvalitetsmusik samt lækre mad- og drikkeboder m.m.
Foto: Dennis Frandsen
Tag ungerne med til Børn i Lejet 2019
Musik i Lejet bliver hvert år udsolgt på få timer – men det er ikke kun mor og far, festivalen er for.
For sidste år blev festivalen udvidet med et børneprogram, der har fået ekstra gas i 2019.
Så har du billet til Musik i Lejet, så tag ungerne med – for der er nemlig gratis adgang for børn under 12 år ifølge med voksne med gyldigt festivalarmbånd.
Og i år kan I bl.a. møde Motor Mille, tage til familiedisko og høre højtlæsning af Signe Marie Schmidt-Jacobsen.
Foto: Oliver Thorngaartd
Også for børn og voksne uden billet
Og har du ikke billet, er der både lørdag og søndag stadig masser af gratis aktiviteter i byen og på stranden, I kan være med til.
Bl.a. skattejagt gennem byen og boldturnering på stranden.
Foto: Dennis Frandsen
Børneprogram fredag og lørdag
Her kan du se, hvad der sker for børn under Musik i Lejet 2019.
FREDAG D. 19. JULI
Kl. 13:00 – 14:00: Skattejagt gennem byen (for alle – med eller uden festivalarmbånd
Kl. 14:00 – 15:00: Oplæsning med Signe Marie Schmidt-Jacobsen (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 15:00 – 15:30: Familiedisko, 0 – 5 år (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 15:30 – 16:30: Motor Mille (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 16:30 – 17:00: Familiedisko, 6 – 12 år (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 17:00 – 18:00: Familekoncert på Strandscenen – Laid Back (kræver festivalarmbånd)
LØRDAG D. 20. JULI
Kl. 13:00 – 14:00: Bold for Børn på stranden (for alle – med eller uden festivalarmbånd)
Kl. 14:00 – 15:00: Dans Med Børn & Bedste (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 15:00 – 15:30: Familiedisko, 0 – 5 år (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 15:30 – 16:30: Mardi Gras med Musikmuseet & Body Rhythm Factory (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 16:30 – 17:00: Familiedisko, 6 – 12 år (bodega – kræver festivalarmbånd)
Kl. 17:00 – 18:00: Familekoncert på Strandscenen – Søren Huss (kræver festivalarmbånd)
BEGGE DAGE:
Kl. 14:00 – 18:00: Kreative workshops i Skovbrynet. Mal din egen MiL t-shirt & få din bedste ven til at male dit ansigt i flotte farver (kræver festivalarmbånd).
Foto: Dennis Frandsen
God fornøjelse – og god festival!
Coverfoto: Musik i Lejet