Oplev Gringotts – åbner snart
Er du og ungerne vilde med Harry Potter og hele den magiske troldmandsverden fra de berømte børnebøger?
Så kan I godt begynde at GLÆDE jer – inden længe bliver det nemlig endnu mere magisk, når I til foråret vil kunne besøge selveste troldmandsbanken Gringotts!
For den 6. april slår Warner Bros. Studio Tour London – The Making of Harry Potter nemlig dørene op ind til banken og indvier dermed attraktionens hidtil største udvidelse.
Dermed kan Harry Potter-fans fremover også opleve den magiske troldmandsbank, når turen går til London og studierne udenfor byen, hvor man kan komme helt tæt på tilblivelsen af Harry Potter.
Hils på bankens nisser..
Og bag de store bankdøren venter der jer, hvad der kunne tyde på at blive en ret fantastisk oplevelse:
For foruden bankens store hall, der er dekoreret med marmorsøjler og tre stor krystallysekroner, så vil I også møde dem, der passer på troldmandspengene: Nisserne!
For ned gennem banken kan I nemlig opleve en række af de kostumer og effekter, der tilhører Bogrod, Griphook og mange af de andre banknisser.
Ligesom I kan se det, de bevogter så godt; pengene. På nissernes borde vil der, ligesom i filmene, nemlig være stabler af troldmandspengene Knut, Sølvsegl og Galleoner.
Og I må hellere lade være med at røre pengene – troldmandsnisser kan vist blive ret sure, hvis man vover sig til at røre de mange mønter.. ;o)
.. og oplev resten af den magiske verden
Når I har besøgt banken, så kan passende fortsætte turen ned gennem resten af Harry Potters magiske verden.
For i Warner Bros. Studio Tour London – The Making of Harry Potter kan I nemlig også komme helt tæt på en masse af de andre scener fra filmene.
Blandt andet Professor Dumbledores store kontor – samt Platform 9 ¾, hvorfra toget Hogwarts Express samler eleverne op, inden det sætter næsen mod troldmandsskolen Hogwarts.
Så er du og ungerne vilde med Harry Potter, så kan det være jeres næste ferie skal have et drys ekstra magi og gå til London og Harry Potter-studierne? Læs mere her, hvor I også kan booke billetter.