Sådan har Radio- og tv-nævnet handlet i strid med lovgrundlaget for lyduniverset

Denne gennemgang er en uddybning af et opslag udgivet på hhv. LinkedIn og Facebook.

I juli 2025 klagede jeg til Radio- og tv-nævnet over, at Aller, siden lanceringen af det nye skattefinansierede lydunivers, HULiGENNEM, har udgivet ca. 20% mindre programindhold end krævet, og som Aller bliver betalt i alt 66 millioner kroner for.

Aller benytter sig nemlig af en helt særlig fremgangsmåde for at leve op til et centralt minimumskrav om, at der skal udgives minimum 20 timers nye programmer i lyduniverset hver uge.

Allers fremgangsmåde er, mener jeg, ikke tilladt.

Radio- og tv-nævnet har netop, i en afvisning af min klage d. 22. september 2025, godkendt Allers fremgangsmåde, hvilket er, mener jeg, i direkte modstrid med selve lovgrundlaget for lyduniverset.

Her følger en gennemgang, som jeg mener både dokumenterer, at Aller ikke lever op til minimumskravet, og at Radio- og tv-nævnet har godkendt denne praksis, selvom det er hævet over enhver tvivl, at den ikke er tilladt.

Jeg mener, at der er tale om en alvorlig misligeholdelse af tilladelsen til at drive lyduniverset fra Allers side og en meget grov tilsidesættelse af lovgrundlaget for lyduniverset fra Radio- og tv-nævnets side.

Jeg håber, at du, der interesserer dig for sagen, vil læse dokumentationen, og jeg vil blive glad, hvis du efterfølgende vil skrive, hvad du selv mener, i kommentarfeltet til opslaget på LinkedIn eller Facebook.

Selvfølgelig også, hvis du mener, jeg tager fejl, og du kan påpege konkrete fejl i dokumentationen.

Såfremt du ikke tidligere har fulgt sagen, skal jeg for en ordens skyld oplyse, at GoLittle PLAY var en af ansøgerne til lyduniverset.

Derfor lever Aller ikke op til minimumskravet for lyduniverset

Lyduniverset, som Aller har vundet og nu driver, er et podcast-lydunivers – også kaldet et on demand lydunivers.

Det vil sige, at alt indhold, der udgives i lyduniverset, skal kunne lyttes på et valgfrit tidspunkt, 24 timer i døgnet. Helt ligesom man kan se film og videoer på YouTube og Netflix – og man kan lytte til podcasts i DR LYD, Podimo m.m., når man har lyst.

Og hvad er det så, at Aller helt lavpraktisk gør, der ikke er tilladt?

Jo, Aller sender halvdelen af deres ugentlige programmer som liveradio.

Når programmerne sendes live, udfylder Aller knapt halvdelen af sendetiden med musiknumre.

På den måde kan Aller nemt og billigt nå op på at producere 20 timers nyt indhold om ugen, for de kan blot udfylde sendetiden med musik.

Når Aller så har sendt programmerne som liveradio, klipper de musiknumrene ud, og udgiver herefter et sammenklip af studiespeaksene som podcasts, der nu kan lyttes on demand i HULiGENNEMs app og på HULiGENNEMs hjemmeside.

Men: Når programmerne udgives on demand, med musikken klippet ud, er der ca. 20% færre timer tilgængelige i lyduniverset om ugen, end det er krævet.

Det er ikke tilladt.

For ligegyldigt om Aller så vælger at sende 10, 20 eller 100 timers liveradio, skal de altid, som minimum, udgive 20 timers nye programmer om ugen, der kan lyttes on demand.

Aller udgiver ca. 16 timer om ugen.

I følge bekendtgørelsen, der er selve lovgrundlaget for lyduniverset, vil en sådan misligeholdelse kunne føre til inddragelse af tilladelsen til at drive lyduniverset samt krav om tilbagebetaling af tilskudsmidlerne, der samlet udgør 66 millioner.

Derfor klagede jeg over denne fremgangsmåde til Radio- og tv-nævnet.

Radio- og tv-nævnets afvisning – og den selvopfundne undtagelse

D. 22. september afviste Radio- og tv-nævnet min klage med følgende begrundelse:

Radio- og tv-nævnet har truffet afgørelse ud fra, at Heartbeats Huligennem ApS opfylder betingelsen om at stille 20 timers nyproduktion til rådighed per uge ved nyproduktion af hhv. 10 timers on demand indhold og 10 timers live-programmer. Allerede af den grund opfylder Huligennem ApS betingelsen. Opfyldelsen af dette krav er således uafhængig af, at live-programmerne efterfølgende forkortes ved fraklip af musik.

Det er ikke et krav, at det fulde programudbud skal stilles til rådighed on demand, hvis der indgår musiknumre i live-programmerne.

Denne afgørelse er, mener jeg, i direkte modstrid med selve lovgrundlaget for lyduniverset.

For intet sted i bekendtgørelsen gives der mulighed for, at der kan stilles mindre end 20 timers nye programmer til rådighed pr. uge on demand.

Ligeledes er afgørelsen i direkte modstrid med kulturminister Jakob Engel-Schmidts egne definitioner af lyduniverset og de tilhørende minimumskrav.

Undtagelsen om, at “Det er ikke et krav, at det fulde programudbud skal stilles til rådighed on demand, hvis der indgår musiknumre i live-programmerne” er der, mener jeg, intet belæg for i bekendtgørelsen.

Derfor må denne undtagelse betragtes som opfundet til lejligheden af Radio- og tv-nævnet selv.

Radio- og tv-nævnet handler i strid med kulturministerens rammer for lyduniverset

Da lyduniverset blev sendt i udbud, udsendte kulturminister Jakob Engel-Schmidt d. 8. februar 2024 en pressemeddelelse med overskriften:

Rammer om udbud af nyt lydunivers er på plads.

I pressemeddelelsen udtalte kulturministeren, at lyduniverset var et podcastunivers, og at der hver uge skulle udgives 20 timers nye programmer som podcasts – altså on demand.

I underrubrikken blev det slået fast, at udbuddet kunne søges af podcastproducenter:

Podcastproducenter kan senere på måneden byde ind på at lave nyt lydunivers for børn op til 13 år.

Kulturministeren skrev videre:

I lyduniverset skal der stilles 20 timers nyproduceret programindhold til rådighed pr. uge (..) Indholdet skal som minimum stilles til rådighed som podcast.

I samme pressemeddelelse udtalte Jakob Engel-Schmidt også, lyduniverset, der nu blev sendt i udbud, var et podcastunivers.

Det er (..) en mulighed for en innovativ virksomhed, der kan (..) bringe podcastuniverset ud til vores børn.

Udsendelse af liveradio blev ikke nævnt i pressemeddelsen.

Jeg mener, at det allerede i pressemeddelelsen er meget klart defineret:

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sendte et podcastlydunivers i udbud, hvor der hver uge skulle udgives 20 timers nye programmer som podcasts – altså on demand.

Det vil sige, at de 20 ugentlige timer skulle kunne lyttes igen og igen.

Bekendtgørelsen slår endeligt fast: Lyduniverset er et on demand lydunivers

I bekendtgørelsen, der er lovgrundlaget for lyduniverset, er det, som i pressemeddelelsen, meget klart defineret, at vinderen af udbuddet skal:

Levere et on demand lydunivers
Udgive 20 timers nye programmer hver uge
Stille samtlige 20 timer til rådighed on demand 24 timer i døgnet – ligegyldigt hvor mange timer der evt. måtte sendes som liveradio

Det er altså ikke muligt at leve op til bekendtgørelsens minimumskrav ved at udgive mindre end 20 timers nye programmer om ugen on demand.

Aller udgiver, som beskrevet, ca. 16 timer pr. uge.

Her følger en gennemgang af bekendtgørelsen, som du kan læse i sin fulde længde på Retsinformation.

Bekendtgørelsen indledes med en definition af, hvordan de vigtigste begreber, der benyttes løbende igennem bekendtgørelsen, skal forstås.

Allerede i bekendtgørelsens indledende definitioner er det, mener jeg, meget klart beskrevet, at lyduniverset skal være et on demand lydunivers.

Det første begreb er ordet “Public service-programvirksomhed”, der defineres som:

Udbud af en on demand medietjeneste i form af et digitalt public service-lydunivers (…)

Så: Public service-programvirksomheden, der er i udbud, er altså en on demand medietjeneste.

Og jeg gentager det lige for en ordens skyld: On demand betyder, at man skal kunne lytte til indholdet igen og igen, lige når man har lyst. On demand er således det modsatte af liveradio, også kaldet lineært streamingformat, der kun kan lyttes én gang – i det øjeblik, radioprogrammet udsendes.

Begreb nummer to er ordet “Lydunivers”, der defineres som:

En selvstændig og sammenhængende digital on demand medietjeneste med et programudbud, der er redaktionelt udvalgt af tilladelseshaver og kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning.

Så: Selve lyduniverset skal altså være en on demand medietjeneste, hvor man kan lytte til programmerne, når man vil.

Der skal udgives 20 timers indhold om ugen – on demand

Udover definitionerne er der i bekendtgørelsens indledning angivet en række minimumskrav, ansøgerne skal leve op til for at kunne vinde udbuddet.

Under punktet “Minimumskrav til public service-programvirksomhed” står der i § 3, stk. 2:

Tilladelseshaver skal udøve public service-programvirksomhed i form af et digitalt public service-lydunivers med indhold til børn og unge med tilskud.

Altså er det et minimumskrav, at vinderen af udbuddet driver en on demand medietjeneste, da både public service-programvirksomhed og lydunivers jo i bekendtgørelsens indledning blev defineret som en on demand medietjeneste.

Om de programmer, der udgives i lyduniverset, står der:

Minimumskrav til programudbud:

(..)

§ 8. Tilladelseshaver skal i gennemsnit stille mindst 20 timers nyproduktion til rådighed per uge.

Det er altså et minimumskrav, at ansøgerne udgiver mindst 20 timers nye programmer pr. uge on demand. For programudbuddet, som de 20 timers nyproduktion hører under, skal jo stilles til rådighed på en on demand medietjeneste.

Under punktet “Minimumskrav til distribution og tilrådighedsstillelse” defineres det yderligere, hvordan dette programudbud skal stilles til rådighed:

§ 11. Programudbuddet skal i tilladelsesperioden stilles til rådighed som et digitalt public service-lydunivers.

Og begrebet lydunivers blev jo i bekendtgørelsens indledning defineret som:

En selvstændig og sammenhængende digital on demand medietjeneste med et programudbud, der er redaktionelt udvalgt af tilladelseshaver (..)

Så: De 20 timers nyproduktion skal altså, igen, stilles til rådighed på en on demand medietjeneste.

Videre under “Minimumskrav til distribution og tilrådighedsstillelse” står der i § 11, stk. 2:

Programudbuddet skal være tilgængeligt som on demand i streamingformat og som on demand download af hele lydprogrammer.

Så: Det samlede programudbud, hvor 20 timers nye programmer pr. uge er minimumskravet, skal altså være tilgængeligt til afspilning on demand – når man har lyst.

Med andre ord er det altså meget klart defineret i bekendtgørelsen, at:

Lyduniverset skal være et on demand lydunivers.
Der skal produceres mindst 20 timers nye programmer om ugen
De 20 timer skal være tilgængelige on demand

Men hvorfor lever Aller så ikke op til minimumskravet om, at der skal udgives 20 timers nye programmer om ugen on demand i lyduniverset, når det er så klart defineret i bekendtgørelsen?

Måske har Aller ikke læst bekendtgørelsen, inden de skrev deres ansøgning.

Måske har de overset de meget specifikke minimumskrav i bekendtgørelsen.

Måske er svaret et helt tredje.

Dog kan jeg konstatere, at Aller, allerede inden lyduniverset kom i udbud, var meget optaget af, hvor mange timer, de skulle producere om ugen for de 66 millioner skattekroner, der var afsat til vinderen.

Aller ville fra begyndelsen producere mindre for pengene

Inden lyduniverset kom i udbud, blev et udkast til bekendtgørelsen, altså selve lovgrundlaget for lyduniverset, sendt i høring.

I høringsfasen kunne mulige ansøgere komme med deres indsigelser og ændringsforslag, inden den endelig bekendtgørelse blev vedtaget og lyduniverset sendt i udbud.

I det oprindelige udkast skulle der som minimum produceres 30 timers nye programmer om ugen.

Aller gjorde i et brev til Kulturministeriet d. 9. januar 2024 indsigelse mod minimumskravet, som de ønskede at få nedsat til 20 timer med følgende begrundelse:

Med afsæt i ønsket om at sikre, at vinderen af udbuddet kan producere det i § 8, stk. 1 omtalte materiale på i øvrigt markedssvarende vilkår, ønsker Aller Media A/S – henset til størrelsen af de i bekendtgørelsens § 34 nævnte beløb, samt bredden af det i § 10 nævnte krav til programudbud – venligst at opfordre til, at det fastsatte antal timer nedjusteres til højst 20 timer ugentligt.

Aller havde altså, allerede inden lyduniverset kom i udbud, et stort fokus på lige netop minimumskravet for produktion af programindhold. Og Aller ønskede at producere færre timer end krævet med henvisning til, at tilskuddet på de 66 millioner, efter Allers mening, ikke slog til.

Aller fik deres ønske opfyldt, og minimumskravet blev nedsat til 20 timer om ugen i den endelige bekendtgørelse.

Jeg mener dog, som beskrevet, at Aller, efter lanceringen af lyduniverset HULiGENNEM, langt fra lever op til dette minimumskrav, og at Radio- og tv-nævnets godkendelse af Allers fremgangsmåde er i strid med bekendtgørelsen.

Her følger en gennemgang af Radio- og tv-nævnets afgørelse – sammenholdt med kravene i bekendtgørelsen.

Derfor er Radio- og tv-nævnets afgørelse i strid med lovgrundlaget

Radio- og tv-nævnets afvisning af min klage skete, som beskrevet tidligere, med følgende begrundelse:

Det er ikke et krav, at det fulde programudbud skal stilles til rådighed on demand, hvis der indgår musiknumre i live-programmerne.

Denne afgørelse er i direkte strid med bekendtgørelsen, hvor det, som beskrevet tidligere, fremgår, at der skal stilles minimum 20 timers nyproduktion til rådighed i lyduniverset pr. uge, og at de 20 timers nyproduktion skal være tilgængelig on demand.

Det understreges yderligere, at alt indhold, der produceres i lyduniversets levetid, skal kunne lyttes altid – 24 timer i døgnet:

§ 12. Lyduniverset skal stilles til rådighed 24 timer i døgnet senest fra den 1. december 2024.

(..)

§ 14. Den del af programudbuddet, der frembringes eller anskaffes af tilladelseshaver i tilladelsesperioden, skal stilles til rådighed i lyduniverset i hele tilladelsesperioden.

Altså er det ikke muligt, ifølge bekendtgørelsen, at sende 10 timers progammer som liveradio med musik – og så kun udgive f.eks. 6 af de 10 timers liveradio on demand, når musikken er klippet ud.

For det første fordi mimimumskravet til programudbuddet jo er, at der skal stilles 20 timers nyproduktion til rådighed om ugen, og at programudbuddet skal være tilgængeligt on demand.

Og for det andet fordi, man kun må udsende programmer som liveradio, også kaldet “lineært streaming format”, hvis man overholder kravet om, at programmerne altid er tilgængelige on demand:

§ 15. Programudbuddet kan stilles til rådighed via lyduniverset i lineært streamingformat, så længe tilladelsens krav til on demand tilrådighedsstillelse er overholdt, jf. § 11, stk. 2.

Med andre ord: Det er tilladt at udsende alt det liveradio, man vil. Men kun så længe man altid overholder minimumskravet om at udgive mindst 20 timers nye programmer hver uge – on demand.

Og så mener jeg i øvrigt, at det er en skærpende omstændighed, at Radio- og tv-har benyttet denne selvopfunden undtagelse i deres afvisning klagen:

Det er ikke et krav, at det fulde programudbud skal stilles til rådighed on demand, hvis der indgår musiknumre i live-programmerne.

Denne undtagelse fremgår intet sted af bekendtgørelsen.

Det eneste, der ifølge bekendtgørelse ikke skal medregnes som nyproduktion. er evt. sponsorkrediteringer:

§ 8. Tilladelseshaver skal i gennemsnit stille mindst 20 timers nyproduktion til rådighed per uge.

(..)

Stk. 4. Sponsorkrediteringer medregnes ikke som nyproduktion.”

Til gengæld fremgår det jo af bekendtgørelsen, at:

Den del af programudbuddet, der frembringes eller anskaffes af tilladelseshaver i tilladelsesperioden, skal stilles til rådighed i lyduniverset i hele tilladelsesperioden.

Så igen: Alt det indhold, man, uden undtagelse, producerer for tilskudsmidlerne på de 66 millioner kroner, skal være tilgængeligt i lyduniverset 24 timer i døgnet.

Og så er netop musik i bekendtgørelsen angivet, ikke som en undtagelse, men som en af seks mulige kategorier, der kan produceres programmer indenfor:

§ 10. Tilladelseshavers programudbud og nyproduktion skal have en tematisk bredde og skal ud over nyheder som minimum omfatte fire af følgende programkategorier:

(..)

6) Musik, hvorved forstås lydprogrammer i forskellige formater, der har til formål at præsentere målgruppen for kendt og ny musik i forskellige genrer i en ramme og et sprog, som passer til målgruppen, og som indholdsmæssigt omfatter kendte børnesange, ny børnemusik, populærmusik, præsentation af musik, musikformidling m.v. Der skal lægges særlig vægt på dansk musik.

Jeg har spurgt Radio- og tv-nævnet, hvor i bekendtgørelsen de mener, det er reguleret, at kravet om 20 timers on demand-nyproduktion kan reduceres, ved f.eks. at klippe musiknumre ud, hvis blot nyproduktionen har været sendt som liveradio først.

Det har Radio- og tv-nævnet ikke svaret på.

Derfor har Radio- og tv-nævnet handlet i mod lovgrundlaget

Jeg mener, at det er fuldt ud dokumenteret, at Radio- og tv-nævnet har godkendt Allers massive underproduktion i direkte strid med bekendtgørelsen.

Hvorfor?

Mit bedste bud er, at nævnet ikke har andre muligheder, da Aller har beskrevet denne fremgangsmåde sort på hvidt i deres ansøgning.

Her skriver Aller:

Alle livetimer (10 timer ugentligt) vil kunne tilgås on demand samme dag. Musiknumre klippes ud.

Ud over det nævnte liveindhold (10 timer ugentligt) producerer vi ugentligt mindst 10 timers yderligere indhold, der både kan være fakta og fiktion.

I ansøgningen skriver Aller altså, at de vil sende 10 timer om ugen live og derudover udgive yderligere 10 timer direkte som podcasts – on demand.

Men: Når de 10 livetimer udgives on demand, klippes musikken ud.

Ligegyldigt hvordan man end vender og drejer det, vil der altid være mindre end 10 timer tilbage, når man fjerner musikken fra 10 timers liveradio. Og jo mere musik, der bliver spillet i radioprogrammerne, jo mindre indhold er der tilbage on demand.

Og da Aller ikke har angivet, hvor meget musik de vil spille i de ti timers liveradio, kan de i princippet spille ni timers musik og kun producere én times reelt indhold, der efterfølgende udgives on demand.

Så: Aller skriver altså direkte i deres ansøgning, at de vil udgive mindre end 20 timer pr. uge on demand.

Radio- og tv-nævnet har enten overset det eller set igennem fingrene med, at det er i strid med bekendtgørelsen, da de evaluerede ansøgningerne.

For Radio- og tv-nævnet kårede som bekendt Aller som vinder, selvom Aller i deres ansøgning ikke levede op til et centralt minimumskrav – og nu heller ikke gør det i praksis.

Og Radio- og tv-nævnet har endda skrevet Allers fremgangsmåde direkte ind i tilladelsen til at drive lyduniverset.

Der står:

Tilladelseshaver har i sin ansøgning forpligtiget sig til følgende:

(..)

39. At tilladelseshaver skal sende live til hele målgruppen hver mandag til fredag fra 06:30 til 08:00 (7,5 timer om ugen). Live-programmet skal bestå af en blanding af sjov, ballade, aktualitet og nyheder for målgruppen, hvor børnene kan blande sig og blive hørt ved f.eks. at ringe ind og ved at deltage i quizzer og lege.

40. At tilladelseshaver sender live til hele målgruppen hver fredag fra 15:30 – 18:00 (2,5 timer om ugen), hvor børnene er inddraget.

41. At tilladelseshaver stiller alle live-programmer til rådighed on demand samme dag som de er udsendt, men hvor musiknumre klippes ud.

Så: Hvis Radio- og tv-nævnet nu erkender, at Aller ikke lever op til minimumskravene, som jeg har klaget over, erkender de samtidig, at de selv har godkendt dette og dermed udnævnt en forkert vinder af udbuddet af lyduniverset.

Det tænker jeg ikke, at Radio- og tv-nævnet kan holde til.

Og endnu mindre kan Radio- og tv-nævnet holde til at erkende, at Aller, med Radio- og tv-nævnets godkendelse, nu i praksis underproducerer med ca. 20% hver uge i forhold til, hvad de bliver betalt i alt 66 millioner skattekroner for.

Det vil, jvf. bekendtgørelsen, med stor sandsynlighed betyde, at Radio- og tv-nævnet skal inddrage Allers tilladelse til at drive lyduniverset og kræve tilbagebetaling af et betydeligt millionbeløb for det indhold, Aller aldrig har udgivet som krævet, og som de er blevet betalt for.

For som der står i bekendtgørelsen:

§ 60, stk. 2. Såfremt tilladelseshaver ikke opfylder sine programforpligtelser m.v., skal tilladelseshaver tilbagebetale de hermed forbundne, beregnede besparelser, jf. bilag 1, tillagt 15 procent.

Men da der ikke er nogen myndighed over Radio- og tv-nævnet, er der ingen til at gribe ind, hvis Radio- og tv-nævnet, bevidst eller ubevidst, har lavet fejl.

For du kan kun klage over Radio- og tv-nævnet til Radio- og tv-nævnet selv.

Dermed er risikoen ved at afvise klager som min og godkende Allers praksis for underproduktion minimal, også selvom den er i strid med lovgrundlaget for lyduniverset.

Du må meget gerne skrive, hvad du selv mener i kommentarfeltet til mit opslag på enten LinkedIn eller Facebook.

Og selvfølgelig også, hvis du mener, jeg tager fejl, og du kan påpege konkrete fejl i den fremlagte dokumentation.

Mere følger.

Bedste hilsner,
Morten