En million lys og tusindvis af kugler: Så vild er Jul i Tivoli!

Juleoplevelser for børn

Guirlander, julekugler – og MASSER af lys

Der er blevet pyntet op til den helt store (jule-)guldmedalje, når Tivoli i København lørdag den 17. november slår dørene op til dette års Jul i Tivoli.

Og hvis du og ungerne elsker funklede julelys og fine julekugler, så kan I godt begynde at glæde jer – for Tivoli har nemlig hentet den HELT store julekasse med julepynt ned fra loftet i år.

Haven er nemlig julepyntet med (og hold nu fast..!): Op mod én million julelys fordelt på juletræer, facader og forlystelser, 70.000 julekugler og 40 km. juletræskæder, intet mindre end 8.000 kg. gran til at pynte op med og sidst, men ikke mindst, 4.000 meter granguirlander!

Jul i Tivoli

Kakao og æbleskiver i laaaange baner

Bliver du og ungerne tørstige eller sultne under jeres besøg i det julepyntede Tivoli, så er der masser af boder, hvor I kan stille sulten.

Og også her har Tivoli nok skullet købe lidt ekstra ind af alle julegodterne – for sidste år blev der nemlig spist flere end 170.000 miniæbleskiver i løbet af julesæsonen, der blev solgt 3.500 portioner risengrød – og så blev der drukket over 21.000 kopper varm kakao.

Tivoli indbyder til julehygge fra den 17. november til den 31. december, så hvis du og ungerne elsker julelys, julekugler, guirlander og varm kakao i lange baner, så brug en eftermiddag i Jul i Tivoli.

God fornøjelse – og god jul!