GENIALT: Brunsviger- og romkugle-isen!

Brunsviger-is fra Paradis is i Odense

Er du og ungerne vilde med is – og brunsviger? Så er det bare at tage et smut til Odense så hurtigt som overhovedet muligt! For den lokale Paradis Is har netop lanceret en is-kombination, som vi her på GoLittle kun kan betegne som decideret genial: Brunsviger-isen!

Smag den, før det er for sent

I forbindelse med med HC Andersen Festivals, der bliver afholdt i uge 34, har Paradis i samarbejde med Restaurant Fynboen udviklet brunsviger-isen. Og vi kan slet ikke vente med at smage den!

“Vi elsker at eksperimentere med forskellige smagsvarianter, men det skal samtidig være af bedste kvalitet. Vi laver ikke en is med ketchup eller lignende, som man ser nogle andre steder.

Samtidig elsker jeg brunsviger, så hvorfor ikke prøve at lave en is, der smager som det. Man er vel fynbo,” siger Simon Brandt, indehaver af Paradis Is Odense, til bymediet MigogOdense.

Endnu en nyhed: Romkugle-isen

Brunsviger-isen bliver lanceret kort tid efter, at det italienske Pico Bello i Aalborg lancerede en anden fantastisk nyhed: Romkugle-isen!

Så bor du i Odense eller Aalborg, er der altså gode is-nyheder i vente til de næste dages solskin. Du finder både Paradis Is og Pico Bello i app’en.

Og kender til at lignende lækre is-kombinationer andre steder i Danmark, så tip os endelig i kommentarfeltet nedenfor!

Kilde: MigOgOdense.dk