GoLittle søger UNI-praktikant!

GoLittle - søger

Er du GoLittles kommende UNI-praktikant?

Drømmer du om at være med til at bygge en virksomhed op? Er du klar på at få ansvar fra dag ét – og til at få indflydelse på virksomhedens udvikling? Og er du en sand helt (eller heltinde) til enten WordPress, video eller brugerkommunikation?

Ja, så kan det være DIG, vi søger. For nu har du chancen for at blive en del af GoLittle, der laver apps og services til børnefamilier. GoLittle blev stiftet i 2016 af den tidligere tv-vært Morten Resen og har siden da lært at gå selv – med tusindvis af venner på Facebook, en podcast med mere end én million downloads og både en madplans- og en legeaftale-app i App Store.

Vi søger en praktikant, der har en eller flere af følgende kvalifikationer:

.. er en haj til WordPress og vil være med til at vedligeholde, optimere og udvikle vores forskellige sites, herunder mambeno.dk – og snart også mambeno.co.uk.

.. er en sand virtuos med et videokamera og føler sig hjemmevant i Final Cut Pro X, Premiere Pro eller lignende og vil være med at lave præsentations-, instruktions- og små reklamefilm.

.. har erfaring med brugerkommunikation og content på sociale medier gennem blogs,  nyhedsbreve og brug af MailChimp m.m.

.. men vigtigst af alt: Er glad, positiv og klar til både at lære og arbejde selvstændigt.

Som praktikant hos GoLittle:

.. kommer du til at lære en masse om at starte virksomhed op – og får masser af ansvar.

.. stifter du bekendtskab med forskellige aspekter af start up- og tech-verdenen – fra app-udvikling til kampagner på de sociale medier.

.. får du mulighed for stor fleksibilitet i dit arbejde og din hverdag.

.. bliver du en del af vores lille hold på vores kælderkontoret på Frederiksberg, der – foruden et lille træningsrum – også har egen arkademaskine med Out Run, lydstudie og god kaffe!

Så skal du i 3-6 måneders praktik i forbindelse med din uddannelse, så send din ansøgning samt CV og billede til os på hej@golittle.dk og skriv “Praktikansøgning” i emnefeltet. Vi ansætter ikke efter dato, men så snart vi finder den rette.

Og vil du gerne vide mere om virksomheden og praktikantlivet, kan du kontakte Community Manager, Astrid Bruun Bonnén (aka. Alt-muligt-Astrid) på astrid@golittle.dk eller tidligere praktikant, Jacob Bendtsen, på jacob@golittle.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bedste hilsner fra os hos GoLittle

Kommentarer