Hvem er de sejeste tegnere? – Oplev DM i Tegning!

Tegnefestival

.. og vinderen er..!

Det handler om at sætte de rigtige streger på papiret, om at være kreativ med pen og papir, og så handler det ikke mindst om at være de BEDSTE til at tegne.

Lørdag er der nemlig DM i Tegning Horsens Kunstmuseum – og du og ungerne kan heppe med fra sidelinjen, når en række dygtige tegnere spidser blyanten og tegner på livet løs, inden dommerne til sidst skal afgøre, hvem af de seje tegnere, der skal løbe med titlen.

Følg favoritterne på storskærm

45 børn og unge i alderen 9-22 år er blevet udtaget og stiller op i DM i Tegning, hvor de skal dyste i hele 11 discipliner – blandt andet Tegn med Ord og Tegn Fotorealistisk – inden der kåres en vinder i hver disciplin.

Og du og ungerne kan altså følge med fra sidelinjen – samt opleve deltagernes udfoldelser LIVE på storskærm (ja, hvorfor ikke?) og heppe på jeres favoritter.

Det hele foregår lørdag den 16. marts fra 11-18 på Horsens Kunstmuseum, og børn og unge under 18 år kommer gratis ind (mor og far bliver derimod nødt til at købe billet).

Læs mere lige her, hvor I også kan købe billetter.

God (tegne-)fornøjelse – og må den bedste tegner vinde!