På ferie på Gran Canaria
Skal du og ungerne på ferie på den spanske ø Gran Canaria, så har vi her fundet ti fantastiske steder for børn.
1. Gå en tur i “junglen”
Ikke langt fra byen Las Palmas ligger en stor have, hvor I kan opleve en masse forskelige plantearter, så det næsten (altså også kun næsten) er som at gå en tur i junglen.
Så vil I opleve spændende planter og sej natur, så tag ungerne med en tur til parken Jardin Botanico Viera & Clavijo.
2. Oplev undervandslivet i en ubåd
Vil du og ungerne opleve livet under vand, kan I på den sydlige del af øen tage en tur med en ubåd og fra de store ruder opleve livet under havets overflade.
Turen tager 40 minutter, og man kommer 25 meter ned, og uvervejs vil I både opleve farvestrålende fisk og sunkne skibsvrag.
3. Spis lækker is i solen
Ferietid er istid – og er man på ferie, må man i dén grad gerne spise is!
Og hvis du og ungerne vil have en lækker is, så sæt isbutikken Gelatomania i Mogan på den sydvestlige side af øen på jeres liste.
Her kan I nemlig få lækker hjemmelavet is og sorbet, som I kan nyde i solskinnet.
4. Besøg det vilde vesten
I den sydlige del af øen ligger temaparken Sioux City – her var der tidligere et filmset, men nu er området forvandlet til én stor kulisse, der forestiller en by i det vilde vesten.
Og her kan du og ungerne opleve forestillinger og shows, så I føler, I selv er en del af det. Sejt!
5. Byg sandslotte på den fineste strand
Over hele øen er der flere skønne strande, som I kan besøge.
Men vil I besøge en strand, hvor der er godt sand og byggegaranti for ungernes sandslotte, så skal I putte Las Canteras nord for byen Las Palmas på jeres liste.
Det er nemlig her, de professionelle artister kommer og bygger deres fascinerede sandskulpturer.
6. Se film under åben himmel
Ligesom i Danmark så kan du og ungerne på Gran Canaria også se film i biografen – men her er en biograf, der er måske bare lige en anelse sejere.
For biografen ligger under åben himmel – og derudover kan I også nyde jeres aftensmad, mens filmen spiller.
7. Besøg en stor krokodillepark
Er du – eller måske mest ungerne – vilde med krokodiller, så bør I lægge vejen forbi Cocodrilo Park, der ligger i den sydøstlige del af øen.
Her kan I opleve omkring 300 krokodiller – og så kan I også se krokodillerne blive fodret, når de skal have mad.
Udover krokodiller så er der blandt andet også tigre og slanger i parken.
8. Spis på en restaurant ved havnen
På den sydvestlige del af øen og ved havnen ligger der en hyggeligt restaurant, hvor I kan få god mad med lokale råvarer.
Restauranten hedder Casito Mediterraneo og har både fisk, lam og kylling på menuen – samt lækker børnemenu til ungerne.
9. Leg på sej legeplads
Sjove legepladser er altid et hit – også når man er på ferie.
Og i parken Doramas Park i den nordlige del af øen – ligger der en ret sej en af slagsen.
Nemlig med både sandkasser, klatrestativer, gynger og meget mere.
10. Besøg et en kæmpestor sten
Er I vilde med fine naturoplevelser, så kan I på Gran Canaria besøge et kæmpe stort naturområde – Parque Rural del Nublo – som er et af øens største naturområder.
Og udover at gå fine ruter, så kan I i naturområdet også opleve Roque Nublo – en kæmpemæssig sten, der med sine 1.813 meter over havets overflade er et af de højeste punkter på øen.
Og hvis ungerne er gamle nok, kan de måske være med til at gå noget af vejen op til stenen?