På ferie på Kreta: Her er ti fantastiske steder for børn

Gode oplevelser for børn på Kreta

På ferie på øen Kreta

Grækenland og ikke mindst de hyggelige græske øer, blandt andet Kreta, er populære feriemål.

Og hvis du og ungerne skal afsted på ferie, så har vi her fundet ti fantastiske oplevelser for børn på Kreta.

Find dem alle her i app’en – og husk at anmelde de steder, I besøger, så andre børnefamilier også kan finde dem.

1. Tæt på vanddyr og reptiler

Er dine unger vilde med dyr, så bør Aquaworld Aquarium bestemt være på jeres liste over steder at besøge.

Her kan I nemlig komme tæt på livet under havets overflade og opleve en masse både lokale og udenlandske dyr og reptiler.

2. Gå i Europas længste kløft

Tag ungerne med på en fin naturvandring og besøg Samaria Gorge – Europas længste kløft.

Kløften er 18 km. lang, så har du mindre børn med, skal du måske kun gå en lille del af turen.

Uanset hvad så husk snacks til pauserne, blødt fodtøj og kameraet – for det er en ret så fin rute!

3. Besøg den hyggeligste havn

Skal du og ungerne bo på den vestlige side af øen, så bør I absolut sætte havnen i den gamle del af byen Chania på listen over steder, I skal besøge.

For med de gamle lygtepæle og hyggelige restauranter er havnen nemlig perfekt til en hyggelig gårtur med familien – og måske en is i solen med kig til vandet?

4. Lækker mad på hyggelige restaurant

Når I er på ferie på en græsk ø, så skal I selvfølgelig også have lækker græsk mad at spise.

Og et af de steder, hvor I kan få både tzakziki og græsk salat til forret, er på restauranten Maria’s Restaurant i byen Stalos.

Desuden er der legeområde til ungerne – og lækker frisk fisk på grillen til mor og far til hovedret.

5. Se majestætiske græske statuer

Gamle krigere, mægtige tyre og slangegudinder.

Det er nogle af de gamle, græske statuer, du og ungerne kan opleve på Archaeological Museum of Heraklion.

Så vil I have en stille og rolig dag blandt fine gamle statuer, så sæt museet på jeres liste over ting, I skal nå.

6. Vær landmænd for en dag

Vil I have en lidt utraditionel – men med garanti sjov! – ferieoplevelse, så var det måske noget for jer at lege landmænd for en dag?

For på Agreco Farm i den nordlige del af øen kan I nemlig være med til at bage brød, lave ost og presse olivenolie.

7. Find vej i en stor labyrint

Hvis du og ungerne kan lide at gå på opdagelse, så ligger der en sej labyrint i den nordlige del af øen, som I uden tvivl vil elske at besøge.

Minoan Labyrinth hedder den, og her er der masser af sjove og interaktive oplevelser for hele familien.

8. Strandtur på den fineste strand

Langs kysten hele øen rundt er der fine strande at bade fra, når du og ungerne planlægger feriens badedage.

En af dem er Elafonisi-stranden, der ligger på den sydvestlige side af øen – med sandstrand, som ungerne kan bygge sandslotte i, og klart vand når familien trænger til en dukkert.

9. Besøg en hyggelig park

Har I på ferien brug for en dag i et lidt langsommere tempo, så tag ungerne med til en af øens hyggelige parker.

Den største af dem hedder Georgiadis Park og ligger i byen Iraklio.

Her er der, foruden caféer og bænke, også legepladser til familiens mindste.

10. Lækre kødretter – og skøn børnemenu

I den nordvestlige del af øen – og ikke langt fra vandet – ligger restauranten Meraki Tavern.

Her kan mor og far få lækre velsmagende kødretter – blandt andet helstegt lam – mens der til ungerne er en skøn børnemenu.

Desuden er der hver onsdag og lørdag levende musik, som I kan lytte til, mens I nyder aftensmaden.

Rigtig god tur!