Trofaste GoLittle-venner: “Endelig er vi med!”

GoLittle til Android

Med helt fra begyndelsen

Den allerførste version af GoLittle til Android udkom for få dage siden – og selvom vi i dén grad har glædet os, er der nogle, der har glædet sig om muligt endnu mere.

Nemlig to af GoLittles allermest trofaste venner – Lukas på tre år samt Lukas’ mor, Sabina. De har fulgt GoLittle helt fra begyndelsen – dog uden selv at kunne bruge app’en, da Sabina er Android-bruger.

Men NU kan Sabina og Lukas endelig komme med ombord! Men hvordan var det så (endelig) at kunne downloade app’en til sin telefon, da vi for nylig trykkede på release-knappen, og udgav GoLittle til Android? Det fortæller Sabina lige her.

Som at få is en varm sommerdag

“Jamen, det var jo næsten som at stå i kø i lang tid på en varm sommerdag for at købe en is. Forventning, tålmodighed, sommerfugle i maven og en masse spænding! Og så nå frem til isdisken og bare kunne vælge og give den gas. Så endelig at se GoLittle på mobilen var super – og det var skønt endelig at kunne være en del af det, I har talt om så længe!”

Lukas’ mor er glad – og vi rødmer en lille smule og siger tak for de pæne ord :o)

.. et lille men!

Sabina har, siden hun hentede GoLittle, tilføjet venner til sin venneliste, sendt invitationer til en masse af Lukas’ venners forældre samt oprettet en legeaftale.

Og selvom hun synes, app’en lever op til forventningerne, så stødte hun på et lille “men”:

“Da jeg oprettede legeaftalen, kunne jeg ikke bare angive et sted og f.eks. skrive: ‘Den legeplads ved børnehaven’. Det kunne den ikke godkende, og det virkede som om, at det skulle være et ‘officielt sted’ eller en korrekt stedbetegnelse. Men jeg er sikkert galt på den?”

Men nej, Sabina, du er bestemt ikke galt på den. For når man i app’en angiver det sted, hvor f.eks. en legeaftale skal foregå, så skal det nemlig være ud fra en adresse. Og så lover vi i øvrigt, at vi hele tiden arbejder på at gøre app’en (endnu) bedre, så du ikke igen kommer i tvivl om, om du har gjort det rigtigt!

Glæder sig til at gå på opdagelse

Med første version af GoLittle til Android, er det nu endelig muligt at tilføje ALLE forældrene til dine børns kammerater – uanset om mor og far har iPhone eller Android. Så kan I koordinere aftaler i hele klassen og institutionen, invitere til børnefødselsdag, lave legeaftaler samt tippe alle på vennelisten, når du og ungerne skal noget sjovt andre kan være med til. For med GoLittle arbejder vi for, at vores børn kommer til at lege mere – med flere.

Og selvom app’en til Android endnu kun er få dage gammel, så glæder vi os til, at den vokser sig endnu større, når vi inden længe også tilføjer Guide-delen til Android – så alle med GoLittle til Android også kan finde de bedste steder for børn.

Og en anden, der også glæder sig til dét, er Lukas’ mor, Sabina:

“Jeg glæder mig til at gå på opdagelse de steder, man kan finde i app’en rundt omkring i Danmark. At tjekke de (kedelige praktiske), men også nogle gange nødvendige ting ud med lokaliteten. Er der f.eks. toiletter? Hvad kan man få at spise på dén restaurant? Hvad har andre sagt om stedet? Osv. osv.”

Velkommen til GoLittle, Sabina! Vi håber, du – og alle andre – bliver lige så glade for app’en, som vi er. Hvad enten I har iPhone eller Android :o)

Og har du endnu ikke hentet GoLittle kan du helt gratis hente eller opdatere app’en lige her.