Ugens Anmeldelse: Krabberæs ved Fiskerikajen

Gode restauranter for børn

Lad ungerne fange krabber..

Selvom det er noget så hyggeligt at tage ungerne med ud at spise, så kan et helaftensbesøg på en restaurant måske også sætte tålmodigheden liiiidt på prøve hos familiens mindste.

Heldigvis findes der steder, der tager højde for netop dét – og et af de steder er Fiskerikajen Rungsted Havn.

For udover man kan spise med den fineste udsigt, så har restauranten også en såkaldt Krabbebro, hvor ungerne i sommersæsonen kan fange krabber, mens mor og far nyder maden. Og fiskestang og net kan man købe, mens man kan få krabbe-madding i fiskebutikken :o)

.. og lave krabberæs!

Og ikke nok med at ungerne kan fange krabber, så kan de også – når krabberne skal tilbage i vandet – lave krabberæs! For på en lille “sliske” med to baner, kan ungerne nemlig dyste om, hvis krabbe der er hurtigst og først dumper tilbage i vandet. Sejt!

Og en af dem, der har besøgt Fiskerikajen og anmeldt stedet i GoLittle-app’en, er Frederik Vind, der blandt andet skriver sådan:

“Total yndlingssted med ungerne. Det er altid hyggeligt at dele et stjerneskud eller en gang fish’n’chips – og krabbefiskning og -væddeløb er et hit.”

Fiskerikajen åbner for krabbefiskeri engang i maj, når vejret er godt – så vil du og ungerne også kombinere restaurantbesøg med krabberæs, så kan I finde mere information om Fiskerikajen lige her.

God tur hvis I skal afsted!