Ugens Anmeldelse: Sejt museum for ungerne!

Gode oplevelser for børnefamilier

Fra børnefamilie til børnefamilie

Det er en rigtig fin oplevelse hver gang. Både vores 1-årige og vores 3-årige er vild med fiskene, sælerne, skibene, legepladsen, fårene, helikoptersimulatoren og andre sanseoplevelser, man får herude.”

Sådan skriver Heidi Klint i sin anmeldelse af det museum, der bliver det første sted, vi deler i Ugens Anmeldelse.

Her vil vi en gang om ugen dele nogle af de allerbedste steder, du og ungerne kan tage hen – anmeldt af børnefamilier til børnefamilier :o)

Rør ved en fisk og se sælerne blive fodret

Og det første sted er altså et museum, der, hvis man spørger Heidi og hendes unger, er ret sejt: Nemlig Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Her kan du og ungerne opleve en række seje ting: I museets akvariehal er der store rørebassiner, hvor ungerne kan røre ved nogle af fiskene, når vejret er til det, kan ungerne lege på den store legeplads udenfor museet, og i sælariummet kan I hver dag se sælerne blive fodret og trænet  – samt meget mere.

Børnevenlige museer

Og Heidi Klint er ikke den eneste, der giver museet gode anmeldelser – det gør Maria Juul også. Hun skriver nemlig:

“Dejlig oplevelse for både børn og voksne. Mange forskellige rum og udforsknings-muligheder inklusiv et kreativitetsrum hvor børn i alle aldre kan klippe og klistre. Udendørsaktiviteterne er fantastiske om sommeren, og der er en skøn, stor legeplads med spisepladser i skyggen.”

Har du også ungerne også lyst til at besøge museet, så kan I finde åbningstider samt læse mere.

Gode oplevelser for børn og børnefamilier

God fornøjelse!

Billeder: Fiskeri- og Søfartsmuseet