Mens vi glæder os til, det snart bliver forår og varmere i vejret, så har vi for en kort stund været en lille tur i arkivet og her fundet børnefamiliernes favoritter fra januar måned: De mest populære legepladser, de bedste spisesteder og den mest læste artikel.
Find dem alle lige her – eller find dem i GoLittle-app’en :o)
De tre mest populære legepladser
1. Januar måneds mest populære legeplads ligger i hele 24 meters høj – nemlig på toppen af et p-hus og med udsigt over havnen og vandet.
Konditaget Lüders hedder stedet og er et kæmpe stort offentligt rum med plads til leg, aktiviteter og træning. Her er nemlig både trampoliner, klatretårne, gynger – og masser af plads til at lege og tumle og ha’ det sjovt.
2. På andenpladsen ligger legepladsen ved Rødager Allé i Rødovre. En stor legeplads til mange timers sjov for ungerne – her er nemlig både klatretårne, sandkasse, skater-rampe, boldbane og meget mere :o)
3. Den tredje mest populære legeplads i januar måned liger i Glostrup – Dalvangens Legeplads hedder den, og den er altså ret sej! Her er nemlig både seje klatretårne, gynger, balancebomme og meget mere.
Mikala Syberg Kjær Rasmussen er en af dem, der har anmeldt legepladsen, og hun skriver:
“Der er noget for de fleste! Den store legeplads til de store/større børn og 4 små legepladser ved store grønne arealer til de mindre børn.”
De tre mest populære spisesteder
1. På førstepladsen over januars mest populære spisesteder ligger Tobbers Madbar – en hyggeligt café i Kolding, hvor både ungerne og mor og far er velkomne, og hvor menukortet byder på alt fra sandwich og suppe til “Dagens børnetallerken”.
Camilla Kristensen er en af dem, der har anmeldt caféen, og hun skriver: “Så hyggeligt og rolig sted, hvor selv de mindste hygger sig.”
2. På restauranten på andenpladsen kan du og ungerne smovse sushi – for på Oasen Running Sushi & Kinesisk Running Buffet kan I nemlig få både lækker sushi samt kinesisk mad. Restauranten ligger i Glostrup og er altså, ifølge GoLittles brugere, et af januars mest populære spisesteder.
3. På tredjepladsen skal der bøf på tallerkenen! For det er nemlig A Hereford Beefstouw i Kolding, der indtager tredjepladsen, hvor mor og far kan få gode, store bøffer, mens der til ungerne er børnemenu med blandt andet mini-bøffer og pomfritter på menuen :o)
Camilla Kristensen er en af dem, der har anmeldt stedet, og hun skriver: “Den bedste bøf jeg nogensinde har fået. Hyggelig lille restaurant med betjening og mad helt i top.”
Den mest læste artikel
Vi slutter med den mest læste artikel – og det var artiklen om, da der skete noget ret sejt i slutningen af januar: Nemlig da der blev total måneformørkelse, og månen undervejs også blev en blodrød blodmåne.
Du kan læse (eller genlæse) artiklen her – og husk så i øvrigt at sætte kryds i kalenderen i september 2025: Det er nemlig næste gang, der igen er blodmåne ;o)