Pétanque, kanelsnegle og sjov for hele familien

Hyggelig familiedag for hele familien

GoLittles Uofficielle Familieturnering

Kunne du tænke dig at få den fedeste oplevelse sammen med ungerne og resten af familien? Uden tablets og skærme, men med muligheden for at møde nye venner – og med masser af sjove oplevelser for alle (og masser af kanelsnegle)?

Så er det nu, du skal melde dig og ungerne til GoLittles Uofficielle Familieturnering i Pétanque.

Sammen med Boulebar i København vil vi nemlig lørdag den 23. februar afholde den hyggeligste dag for hele familien – og DU kan være med!

Og bare rolig; Du behøver ikke være hverken pétanquemester (eller dét, der ligner) for at deltage – alle uanset niveau kan være med. Det vigtigste er, at du og ungerne har lyst til at få en hyggelig dag sammen med os og en masse andre børnefamilier ;o)

Gode oplevelser for hele familien

Hvem løber med pokalen?

Og hvad venter der jer så, når I tilmelder jer GoLittles Uofficielle Familieturnering i Pétanque?

Der venter jer en dag, hvor I som familie kan få en skøn oplevelse sammen – og hvor både ungerne og mor og far hygger sig og kan være med.

Og så venter der jer også en dag, hvor I kan lære at blive seje til at spille pétanque – og, hvis I er rigtig gode, måske i slutningen af dagen vil kunne løfte trofæet som vinderne af GoLittles Uofficielle Familieturnering i Pétanque :o)

Dagen begynder kl. 10:30, hvor vi fra GoLittle byder velkommen og uddeler goodiebags. Herefter vil dygtige pétanque-guider fra Boulebar lære dig og ungerne om spillet samt lære jer de gode kasteteknikker og tricks, inden vi skyder turneringen i gang med hold bestående af seks deltagere pr. hold – og bare rolig; Turneringen er indrettet sådan, at alle når at spille og være i gang. Og kl. 12:30 (cirka!) kårer vi så den seje vinderfamilie af turneringen.

Den bedste oplevelse for hele familien

Kanelsnegle, saftevand – og hygge for ungerne

Og selvom der jo kun kan være én vinder af turneringen, så lover vi, det bliver en fantastisk dag – uanset om det er dig og familien, der vinder, eller ej.

For udover at spille pétanque (og blive sej til det!), så er der masser af andre sjove aktiviteter for ungerne: Blandt andet tegnebord og tatovertingsstation, hvor lillebror og lillesøster kan hygge sig.

Og sidst, men ikke mindst, så vil der undervejs være lækre forsyninger i form af “fri bar” med kanelsnegle og saftevand til ungerne – samt selvfølgelig vand og kaffe til mor og far :o)

Tilmeld dig og ungerne.. nu!

Så kunne du og ungerne tænke jer at være med, så er det NU, I skal tilmelde jer – der er nemlig et begrænset antal pladser!

KLIK HER og meld jer til. Billetterne koster kun 49 kr. pr. stk. – og inkluderet i billetprisen er der både pétanquespil, hygge for ungerne samt kanelsnegle, saftevand, vand og kaffe ad libitum.

Vær dog opmærksom på, at man, af hensyn til spillet, maks kan tilmelde to børn pr. voksen, når man køber billetter. 

Vi GLÆDER os til at se jer til en hyggelig familiedag i pétanquespillets tegn!

Vi ses :o)

Kommentarer